Videre til indhold | Videre til menunavigation

Kvalimad nyhedsbrev Ca. 1 gang om måneden.
Tilmeld dig med din e-mail.

Læs mere her.
Sektion
Du er her: Forside Om sitet

Om sitet

En kort beskrivelse af målet med sitet.

Max M - Kogemand

Jeg hedder Max

Jeg elsker at lave mad, at læse kogebøger og at læse om madlavning. Jeg sluger alt om baggrund, teori, historie og traditioner. Nå ja. Jeg kan også rigtigt godt lide at spise mad.

Jeg har to mål med det her site.

De ene mål er at  lave et sted hvor mine, og andres, børn og unge kan gå ind og finde opskrifter på de traditionelle danske retter. Ja andre uøvede kokke er selvfølgelig velkomne til at følge med.

Det vil være trist hvis god mad stopper med min generation. Selvom nogen mener det allerede stoppede med den forrige. Jeg tror ikke det er for sent at redde den danske madkultur. I det mindste vil jeg prøve at hjælpe med til at den kan genopdages.

Det andet mål er at dele mine erfaringer med andre madnørder. Jeg eksperimenterer meget med opskrifter, teknikker og råvarer. Det er alt lige fra sprængning, rygning, bagning, stegning, grillning osv. Jeg er tror på at hvis jeg finder det interessant og får nyttige resultater ud af eksperimenterne, så er der nok også flere der gør.

Så hvis du syntes at indholdet stritter i to forskellige retninger hvor det på den ene side er meget banalt og det på den anden side er ekstremt eksperimenterende. Så er det derfor.

Jeg håber dog at der med tiden vil komme så meget indhold at det slår bro over de to sider.

Hvis min emneliste i højre side forvirrer dig, så er her lidt hjælp til at afkode den. Som regel er opskrifterne delt op. En hovedret kan fx. bestå af kød (protein), stivelse (kartofler, brød, pasta osv.) og grøntsager. Det er den måde man tænker på som kok, når man skal lave en opskrift. Så for det meste har jeg inddelt mine opskrifter på den måde. Så må du selv sætte de individuelle opskrifter sammen til en ret.

Handlinger tilknyttet webside

Jeg er fuld af beundring

Skrevet af Anonym bruger den 02/10 2009 22:10
Jeg har netop stiftet bekendtskab med kvalimad.dk for første gang. Jeg må sige, at jeg er fuld af beundring, og jeg vil straks gå i gang med at sende links til de mennesker, jeg kender, som interesserer sig for madlavning.
Jeg har lavet mad hver dag i over 30 år. I de senere år har jeg haft bedre tid til at fordybe mig i metoder og teknikker, og jeg har læst utallige bøger, også om molekylærgastronomi og de kemiske processer, der foregår, når vi bager, steger o.s.v.
I de fleste kogebøger får man masser af opskrifter, men ikke megen reel information til at blive klogere af. Selv velrenommerede, professionelle kokke viderekolporterer ofte gamle myter, som forlængst er gennemhullet af forskningen, og det har kostet mig store anstrengelser at lære at sortere skidt fra kanel.
Og så dumper jeg ind på Max´s side, som ikke alene er fuld af imponerende viden, men også giver den videre på en forbavsende enkel og letfattelig måde. At sitet desuden ser godt ud og har fremragende funktionalitet, gør det hele endnu mere mirakuløst.
Jeg bukker og takker, og vil følge nøje med fra nu af.
Med venlig hilsen
Thorkil

Jeg er fuld af beundring

Skrevet af Max M den 03/10 2009 10:12
Tak!

Kudos for et super gedigent koncept

Skrevet af Mathias Abildgaard Nielsen den 06/10 2009 20:14
Som en af de yngre, i skrivende stund 18 år gammel, der følger kvalimad, vil jeg egentlig blot give kudos for et virkelig veludført og spændende koncept, der frem for alt er enormt nyttigt i både hverdags- og festsituationer. Dine videoer er lige i øjet, opskrifterne forklaret så de er til at forstå, og jeg kunne blive ved og ved. Keep it up.

Mvh Mathias

Kudos for et super gedigent koncept

Skrevet af Max M den 06/10 2009 21:10
Tak. Det er jo ikke just noget man bliver rig af, så det er rart med en kudos.

Det her er for godt :-)

Skrevet af Jesper Nielsen den 11/10 2009 16:40
Har først lige "opdaget" siden idag og har sådan set brugt en hel søndag eftermiddag på den, kan specielt godt lide video opskrifterne.
Jeg blev da også lige nødt til at lave en portion Ricotta som lige nu står i køleskabet :-)
Godt gået Max...

Vh Jesper

Puha det er en farlig side :-)

Skrevet af Evy Lindenborg den 30/10 2009 20:26
Jeg har aldrig gidet at lave mad, men jeg har de sidste par uger lidt af akut bageflip og jeg synes det er sjovt og ikke mindst så smager det godt.
Så var det lige, at jeg her til aften faldt over denne side og hold da op en masse viden samt lækre opskrifter.
Jeg er bange for, at siden her kommer til at koste en del timer i køkkenet samt et kilo eller to på sidebenene :-)

De varmeste hilsner fra
Evy

1000 x ros

Skrevet af Jette Nallira den 19/11 2009 17:07
Hej Max
Faldt tilfældig over din side og har ikke ord for, hvor godt jeg synes om den.Har nu bagt VERDENS BEDSTE BRØD og må sige, det er NEMT og GODT. Og så kan man jo selv variere det efterhånden.Har lavet mad i mange år , men aldrig bagt i en gryde. Tak for denne dejlige side

Keep up the good work.

Skrevet af Anonym bruger den 13/01 2010 19:30
Hej Max

Jeg holder jævnlig øje med din side og holder meget af det daglige besøg. Du har inspireret mig til at lave mange af dine opskrifter. Jeg ved der ligger et stort arbejde bag og det hele skal jo passes ind i en travl hverdag, men jeg håber ikke du er gået kold på udviklingen af denne side. For mig har video-sekvenser i øvrigt virkelig motiveret mig til at komme i gang. Dit rugbrød og hvide brød har jeg således lavet et utal af gange med stor succes.

Tak for din indsats og jeg håber du forsætter i samme beundringsværdige stil fremover.

Mvh
Steen

Rookie

Skrevet af Anonym bruger den 13/01 2010 22:52
Hej Max

Jeg er netop stødt på dit site, og jeg må sige, at det passer perfekt til mig. Jeg kan godt lide at lave mad, men har aldrig rigtig haft nogen til at at lære mig det sådan "rigtigt". Nu har jeg så besluttet mig for at gøre en aktiv indsats for at blive bedre i et køkken. Det er i den proces, jeg har fundet dit site.

Især kan jeg godt lide video-opskrifterne, for her kan man se "det hele". Jeg har allerede købt flere kogebøger, men irriteres over at meget ikke foklares helt i bund, og andet tages for givet. (som du vist også selv er inde på et sted på dit site.) Jeg er forsigtigt startet ud med lave hjemmelavet nutella og muffins med chokolade og appelsin - begge dele med stor succes. (for øvrigt har jeg fundet ud af at muffins fint kan fryses, og ét minut i mikroen - vupti så er der lun muffin, uhmmm)

Nå, men hele denne indledning bringer mig til mit spørgsmål: Hvor er et godt sted at starte, når når nu jeg har sat mig for at tilegne mig grundlæggende generel viden om madlavning? Jo jo, dit site er naturligvis et sted, men hvor ellers? Jeg shopper jo rundt i diverse kogebøger, men de fleste er jo bare opskrifter, og giver ikke så meget "læring" om håndværket. Der må da være nogle gode grund-bøger, der kan hjælpe med at få mest muligt ud af anstrengelserne. Jeg håber, at du måske kan anbefale en bog eller to?

Jeg har netop købt og læst MAD, der vist er en klassiker af Ingeborg Suhr, som kommer meget godt omkring rigtig meget og er god. Den er dog også meget teoretisk.

Håber at høre fra dig...

Mange hilsener Søren

Rookie

Skrevet af Max M den 14/01 2010 10:30
Det klassiske franske køkken er det mest grundlæggende. Det er meget baseret på fond, saucer og stegning af kød. Så hvis du sætter dig ind i det, så er du kommet et langt stykke.

Den absolut bedste, og mest målrettede, bog jeg har fundet om grundlæggende fransk kogekunst er:

"Glorious French Food: A Fresh Approach to the Classics" af James Peterson

http://www.amazon.com/[…]/0471442763

Den kan også fås som e-bog. Jeg tror desværre ikke den er oversat til dansk.


Jeg er også helt pjattet med asiatisk. Både det østlige og det mellemøstlige. Meget af det asiatiske mad er også inspireret af det franske køkken pga. kolonialisering. Så det er fint at kunne sine franske teknikker inden man spreder sig til andre dele af verden.


Skal jeg være helt ærlig, så er jeg ikke den store fan af italiensk mad, og deres måde at strukturere måltidet på. Så det bruger jeg ikke særligt meget tid på.

..

Skrevet af Anonym bruger den 26/01 2010 17:57
Hold op jeg elsker den her side :)