Videre til indhold | Videre til menunavigation

Kvalimad nyhedsbrev Ca. 1 gang om måneden.
Tilmeld dig med din e-mail.

Læs mere her.
Sektion
Du er her: Forside Opskrifter Koldskål - kærnemælkskoldskål

Dessert
Klatkager
Æblegele
 
Hovedret
 
Suppe
 
 

Koldskål - kærnemælkskoldskål

— Arkiveret under , ,

Nu kan jeg mærke sommeren banke på døren. (Beklager hvis du læser opskriften på et andet tidspunkt). Så nu trækker de korte bukser (jeg beklager også for det mentale billede) og kærnemælkskoldskålen. Kærnemælkskoldskål er en klassiker. Men den undskyldning for det som man kan købe i butikkerne er altså ikke god nok, og det er så nemt at lave sin egen.

Koldskål - kærnemælkskoldskål

Koldskål - Kærnemælkskoldskål

Ingredienser

  • ½ liter kærnemælk
  • ½ liter ymer/yoghurt/A38 eller lign.
  • 4 æg
  • 1½ dl sukker
  • 1 spsk vanillesukker, helst hjemmelavet
  • 1 citron, reven skal af . Kan undværes.

Fremgangsmåde

Bland det hele sammen og rør rundt indtil sukkeret er opløst.

Noter

Nogle opskrifter siger at man først skal piske æg/æggeblommer med sukker indtil det er rørt ud. Det er spild af tid. Det eneste man gør er at piske luft ind i æggeblommerne Luften bliver alligevel rørt ud når æggene bliver blandet med kærmenælken. Og sukkeret er meget nemmere at røre ud når det hele er blandet.

Koldskålen er bedst når den har stået en times tid, så aromaen fra vanillen og citronskallerne kan trænge ud i koldskålen.

Du kan også bruge kornene fra en stang vanille og en spsk sukker i stedet for vanillesukker. Hvis du er purist.

Kan holde sig i køleskabet i 3 dage.

Du kan sagtens bruge 1 liter kærnemælk i stedet for at 50/50 med et tykmælksprodukt, som jeg gør. Men konsistensen bliver meget bedre af den tykkere surmælk. Og sådan gjorde min mor altså altid!

Jeg foretrækker ymer, men der er ikke den store forskel.

Jeg ved godt man serverer koldskål med kammerjunker, men jeg havde kun ladyfingers da der skulle tages billeder ... det smagte i øvrigt fint til!

Jeg overvejede at lave en video, men det er vist ikke nødvendigt :-S

Handlinger tilknyttet webside

Tykmælk?

Skrevet af Anonym bruger den 08/06 2010 14:03
Hvorfor ikke ½ tykmælk? Er har den for ufast konsistens (i forhold til fx ymer)?

Jeg er nybegynder!

Tykmælk?

Skrevet af Max M den 08/06 2010 14:23
Du kan sagtens bruge tykmælk. De har nogenlunde samme konsistens.

Kammerjunkere

Skrevet af Anonym bruger den 08/06 2010 19:12
Men hvordan laver man så kammerjunkere? Det må MF Kvalimad da vide...

Kammerjunkere

Skrevet af Max M den 08/06 2010 19:54
Hø ... det har jeg faktisk aldrig prøvet :-S

Uden at vide noget, så ville mit udgangspunkt være en cantucci dej uden mandler ... http://www.kvalimad.dk/[…]/biscotti-italienske-mandelsmaakager

Æg

Skrevet af Anonym bruger den 14/06 2010 06:59
Min mor laved4 altid koldskål med rigtige æg, hvad bruger dui disse salmonellatider :D

Æg

Skrevet af Max M den 14/06 2010 07:53
Faktisk var det de "gode gamle dage" der var salmonellatider. Der er meget mindre salmonella i æg nu end der har været før.

Bortset fra det, så pasturiserer jeg selv hele æg:

http://www.kvalimad.dk/[…]/praecis-temperaturstyring-pid-controller

Så jeg har som regel en bakke stående som jeg bruger af. Der er jo ingen grund til at løbe en risiko hvis det ikke har nogen betydning.

En gang imellem bruger jeg dog almindelige æg. Men vi er også sunde og raske i famillien, så selv hvis vi blev syge ville risikoen være minimal.

Jeg spiser også blødkogte æg og spejlæg. Hele ideen med dem er jo netop at de ikke skal varmes for meget op, så der er også risiko for salmonella hvis de får for lidt.

Æg

Skrevet af Anonym bruger den 21/06 2010 22:35
Prøv med rigtige æg! Altså dem med mørkegule blommer. De smager så meget bedre end industriens blegfimsede udgave. Det kan jeg selvfølgelig sagtens sige, nu jeg bare kan gå ud i hønsehuset og hente frisklagte:-) Nå, det var et sidespring.

En af mine kammerater arbejder professionelt med fødevaresikkerhed indenfor fjerkræbranchen. Altså både æg og kød. Han har lært mig en meget simpel metode:

Udsæt æggene for kogende vand i 10 sek. Derefter i koldt vand, så hviden ikke stivner.

Han fortalte videre, at salmonella næsten altid sidder udenpå ægget, så hvis det er lagt af en rask høne, er der ingen risiko. Den metode har jeg brugt i alle de år, jeg har haft høns, og jeg bruger rå æg i min madlavning hver eneste uge. Jeg synes altså også, man skal passe på, der ikke går bakteriehysteri i den...

Æg

Skrevet af Max M den 22/06 2010 08:36
Jeg har selv haft høns i nogle år, da jeg havde en større have. Det er absolut de sjoveste dyr jeg har haft. De passer sig selv, og kan sagtens blive så tamme at man kan klappe dem.

Så jeg kan kun støtte at man holder sine egne høns. Både for æg og kød.

Kammerjunkere

Skrevet af Anonym bruger den 28/06 2010 18:44
Opskrift

7 dl mel
3 tsk bagepulver
1 dl sukker
3 tsk kardemomme
150 g margarine
1 æg
1 1/4 dl mælk

De tørre ingredienser blandes. Margarinen fordeles deri. Æg og mælk piskes og blandes i. Dejen trilles til tommelfingertykke pølser, der skæres i ca. 2 cm. stykker. Sættes på bageplade med skæresiden nedad og bages ca. 8 min. ved 250 grader. Tages ud af oven, deles og ristes tørre ved 200 grader ca. 10 min.

good

Skrevet af Anonym bruger den 25/06 2010 06:20
its very good and nice

kærnemælk

Skrevet af Anonym bruger den 18/02 2011 18:27
Hej.
Jeg fandt tilfældig din side en dag jeg rodede på nettet og jeg syntes den er fantastisk.
Jeg elsker hjemmelavet kærnemælkskåldskål men har et problem... jeg bor på cypern og der kender de ikke til kærnemælk, ymer eller A38 så hvad gør jeg?
Hilsen Felix

kærnemælk

Skrevet af Max M den 18/02 2011 18:50
Bare brug noget ikke drænet yoghurt. Det burde de have på Cypern :-D

Kan du kun få drænet yoghurt, så bare bland det op med mælk indtil det er er den rette konsistens, og så smag til om det er syrligt nok. Er det ikke det, så lad det stå ude natten over indtil det er surt nok.

Variation med hindbær

Skrevet af Anonym bruger den 15/06 2011 17:51
Jeg har brugt din opskrift, men erstattet citronen med nogle hindbær jeg havde til overs efter en bagning.
Hindbærene kogte jeg op (for at sikre sig mod norovirus etc), men sødede dem ikke. Jeg rørte så 3 spiseskeer i koldskålen.

I stedet for kammerjunkere brugte jeg noget kagebund bagt på hasselnøddemel og tørret.

Det er ikke "traditionel" dansk, men super godt

koldskål uden ymer

Skrevet af Anonym bruger den 22/07 2011 08:37
når grundkoldskålen er færdig uden tykmælksprodukt - piskes æggehviderne der herefter røres ud i koldsakålen og serveres rigtig kold.Nu er den cremet og lækker.
Torben Andersen
Emner
Bagning (57)
Dessert (53)
Eksotisk (18)
Frugt (10)
Gærbrød (11)
Hovedret (11)
Julemad (20)
Kage (55)
Kød (28)
Morgenmad (5)
Sauce (22)
Snack (1)
Sous vide (2)
Stivelse (11)
Suppe (14)
Surdej (4)
Vegetar (12)
 
Doner penge og bliv kvalimad sponsor

Kvalimad koster penge at drive. Server, trafik, hosting, videoudstyr, mad, ingredienser osv.

Hvis du kan lide sitet er du velkommen til at dele udgifterne med mig :-D Alle beløb er velkomne, og går direkte til driften.

 
 
Seneste diskussions indlæg
Foie gras er ikke godt for dyrene ...
maxm - 2011-12-30 19:04:31
Re: Valg af indbygningsovn
Robert - 2011-12-05 17:32:49
Re: Valg af indbygningsovn
Bageren9600 - 2011-12-05 12:38:04
Re: Valg af indbygningsovn
Graekeren - 2011-11-24 23:36:00
Re: LISS Sifon
fnug5 - 2011-11-21 05:49:18