222
af: Max M Rasmussen
@
delt

Panna Cotta - italiensk vanille budding

Pannacotta med Amarena kirsebær - Max M Rasmussen
Opskrift med video - Mad der blævrer er altid sjovt, og desserter er for sjov. Så den sjove og lækre Panna Cotta er den ideelle dessert. Den er nem at lave, den smager godt, og den er så neutral at den passer på en desserttallerken med næsten alt som tilbehør. Ikke uden grund at den er en klassiker.

Ingredienser

giver 6 stk
  • 3 blade husblas
  • 5 dl piskefløde
  • 1 dl mælk
  • 100 gram sukker (1 dl)
  • 1 stang vanillekorn
  • 1 citronskal (kan undværes for en heeelt klassisk version)
klassisk variation
  • 50 gram sukker (i stedet for 100 gram)
  • 100 gram hvid chokolade (tilsættes samtidig med husblassen)

Fremgangsmåde

Kom  husblassen i blød i rigeligt kold vand.

Tag kornene ud af vanillestangen.

Skræl skallen af 1 citron med kartoffelskræller eller skarp kniv. Få så lidt af det hvide med som muligt. Kun det gule smager godt.

Bland alle ingredienser sammen i lille gryde og bring det kortvarigt i kog under omrøring.

Tag det af varmen lad det køle lidt af, eller hæld det over i en varm skål. Bliver det i gryden bliver det holdt varmt længere tid, og du risikerer at der brænder lidt fløde på i bunden.

Vrid husblassen for vand og kom den i den varme blanding.

Lad blandingen køle ned til omtrent stuetemperatur. Hvis den er tyktflydende er det bedst. Så falder alle vanillekornene ikke til bunds i formen.

Hæld blandingen, undtagen citronskallerne op i 6 forme. Lidt over 1 dl per form.

Stil dem på køl i mindst 4 timer. Gerne længere.

Lige inden serveringen så fyld en skål med varm vand fra hanen.

Dyp formen i skålen 5-10 sekunder. Afhængigt af formens tykkels. Metalforme i kort tid, kaffekopper i lang tid. Det smelter husblassen så de slipper sidern og kan glide ud.

Løsen kanten med et par fingre for at se om de løsner sig.

Sæt et par fingre i bunden af desserten og lad den glide forsigtigt ud af formen. De går nemt i stykker.

Noter

Rør vanillekornene så meget ud som muligt. Brug helst et piskeris. I videoen bruger jeg en skraber. Det er ikke lige så godt. Dumme mig!

Den helt klassiske opskrift er uden citronskal og hvid chokolade. Jeg er helt klart tilhænger af citronskallen. Det løfter den betydeligt. Den hvide chokolade giver en svagt lakridsagtig smag om, nåh ja, hvid chokolade. Det er også rigtigt godt.

0
af: Anonymous

Frossen fløde

Hej Max. Jeg har nu gentagende gange lavet denne LÆKRE panna cotta. Og opskriften er lige tilpas stor/lille til at den passer til vores familie. Så TAK for en fantastisk opskrift. Så vil jeg høre om det er muligt at benytte frossen fløde til at lave denne opskrift? Jeg har kun hørt at man ikke kan bruge frossen fløde til flødeskum, men at det vil virke helt fint i "varme retter", eller retter der får opkog. Ligesom din panna cotta. Mvh Amanda
0
af: Anonymous

Dajm

Prøv at erstatte den hvide chokolade med Dajm. Det tar lidt tid før det opløses, men giver en fantastisk smag (skal røres i sammen med husblassen). Pynt med kirsebærsovs eller kirsebær i Rom e.l.
0
af: Anonymous

tilbehør?

Pana Cotta, altid en god klassiker, kunne du evt. komme med nogle forslag til tilbehør? jeg har selv ofte lavet en hurtig "sylte-tøj" med friske bær. Det ser ud som om du bruger Amarena kirsebær i videoen, det ser også godt ud, har du evt. flere forslag? Hilsen Jesper

tilbehør?

Coulis af alle slags. Frisk frugt. Chokoladekage. Karamel sauce. Chokolade sauce. Stort set alt der er sødt. Helst noget der er lidt bittert og surt.
0
af: Anonymous

tilbehør?Orangesirup på toppen og orangeskal i stedet for citronskal.

Aåpelsinskal i stedet for citronskal or appelsinsirup på toppen,det smager frisk,og lidt syrligt,det klæder den søde vanillebudding.
0
af: Anonymous

tilbehør?

Opskrift på hindbær gelé til panna cotta 1 Pose frosne hindbær (~300 gram) 2 blade husblas Lidt sukker Vand De frosne hindbær skal i en lille gryde, tilsæt vand i bunden og lidt sukker. Lad det hele koge op, og lad det koge i 10 minutter, tilsæt løbende mere vand hvis det bliver for tykt. Passer det igennem en si, så der kun kommer ren væske i gennem. Top op med vand indtil du har ca. 2 dl. Hvis der er for meget, så kog det ind. Imens det koger så lægger du 3 blade husblas i koldt vand. Når frugten er kogt og sigtet, så tilsætter du det udblødte husblas imens du pisker. Sæt det på køl indtil det er lige over stuetemperatur, husblas stivner ved ca. 20-25 grader. Når det er “lille finger varmt” altså over de 25 grader, og inden geléen er stivnet. Så hælder du det forsigtigt over panna cottaen som er stiv. Hvis det er for varmt, så smelter det panna cottaen og det bliver mixet, og ikke som et flot lag. Stil det tilbage på køl, og lad det sætte sig et par timer. De kan med fordel laves dagens før og opbevares på køl tildækket med film. Pynt med friske hindbær, og eventuelt frysetørret hindbær. Serveres kold.
0
af: Anonymous

Gelatinepulver?

Hvor meget gelatinepulver skal man bruge istedet for 3 blade husblas?
0
af: Anonymous

Gelatinepulver?

Jeg har læst at en teskefuld gelatinepulver svarer til to blade husblas. Derudover skal der bruges to spiseskefulde væske pr teskefuld pulver, når du smelter det.

Gelatinepulver?

Står det ikke på pakken? Et blad husblas vejer 1,7 gram. 3 blade er så 5,1 gram. Det ville jeg bruge som udgangspunkt.
0
af: Anonymous

Gelatinepulver?

Tak for det hurtige svar :) Jeg har købt pulveret i udlandet i løs vægt så der er ingen pakke, det er nemlig vegetabilsk gelatinepulver jeg vil bruge.
0
af: Anonymous

???

8 stjernet michelin restaurant????

???

Det er hemmeligt, jeg kan desværre ikke fortælle om det. Det er kun vi madbloggere der må kende til dem ...
0
af: Anonymous

Anderledes

Jeg ville gerne lave denne dessert lidt anderledes, da jeg hurtigt syntes den er lidt kedelig. Jeg blendede 400 g friske abrikoser som jeg havde kogt og derefter fjernet "skrælden" fra. Og som sirup ovenpå lavede jeg hindbær sirup, selvfølgelig af friske hindbær. Det løfter virkelig denne dessert og her hedder den: Peach melba panna cotta
0
af: Anonymous

Anderledes

Er der ikke noget med sukker på toppen og i ovnen? Tak for din skønne kvalimad. Den er vel besøgt!
0
af: Anonymous

Anderledes

Nej. Det er enten en Creme Caramel (spansk) eller en Creme Brullee (fransk) du tænker på. - max
0
af: Anonymous

agar agar

hej hvis man har den agar agar pulver hvornår skal man komme dem i ?

agar agar

jeg har ikke prøvet agar agar, men jeg ville behandle det som opblødt husblas. Måske andre ved noget?
0
af: Anonymous

agar agar

ok tak
0
af: Anonymous

Præsentering, servering og tilbehør

Kanon opskrift Max, jeg har brugt den i mange år dog med et enkelt tvist der gør den endnu nemmere.. Jeg servere dem på champagneglas med en let hindbær gele ovenpå samt et par karamelliserede strimler af skallen fra en citron ovenpå. Det gør det super nemt at kunne lave dem dagen før og samtidig være sikker på smag og stil til perfektion. :)
0
af: Anonymous

Vaniljekornene

Hvordan ville du undgå at der kommer vaniljekorn der i toppen? Du sagde noget med et piskeris, men hvornår skulle det gøres og kan det ikke ødelægge desserten? Hvad med en si?
0
af: Anonymous

Vaniljekornene

Skrab kornene sammen med noget af sukkeret, fx med bagsiden af en kniv eller en palet, så skilles kornene og 'klumper' ikke. hvis man helt vil undgå korn i toppen kan man piske let inden massen stivner helt
0
af: Anonymous

Præsentering, servering og tilbehør

Kanon opskrift Max, jeg har brugt den i mange år dog med et enkelt tvist der gør den endnu nemmere.. Jeg servere dem på champagneglas med en let hindbær gele ovenpå samt et par karamelliserede strimler af skallen fra en citron ovenpå. Det gør det super nemt at kunne lave dem dagen før og samtidig være sikker på smag og stil til perfektion. :)