Videre til indhold | Videre til menunavigation

Kvalimad nyhedsbrev Ca. 1 gang om måneden.
Tilmeld dig med din e-mail.

Læs mere her.
Sektion
Du er her: Forside Opskrifter Gele af frugtsaft

Dessert
Klatkager
Æblegele
 
Grundopskrift
 
Kage
Brownies
Klatkager
 
Video opskrift
Klatkager
 
 

Gele af frugtsaft

— Arkiveret under , , ,

Opskrift med video - En lækker gele af frisk frugtsaft er et billigt trick. Det kan være en dessert i sig selv. Man kan komme frugtstykker i. Man kan pensle det oven på en tærte. Det kan holde frisk frugt frisk oven på kager, og man kan komme et tykt lag oven på en kage og gøre den blank, smuk og lækker. I øvrigt så var gele noget af det første molekylær gastronomi der blev lavet. I gamle dage var det kun adlen der fik det.

Gele af frugtsaft

Gele på kage

Ingredienser

  • 3 blade husblas
  • 300 gram frugt, gerne frossen, fx hindbær
  • 3-6 spsk sukker
  • 3 dl vand
  • saften af ½ citron

Fremgangsmåde

 

Læg husblassen i blød.

Kog frugten i vandet 15-20 minutter.

Kom de opblødte husblas, sukkeret og citronsaften op i en skål.

Si frugtblandingen så saften ender i skålen med sukker osv.

Skal geleen være helt gennemsigtigt kan du si saften igennem ostelærred eller et vådt viskestykke.

Rør rundt så alt sukker og husblas opløses.

Lad det køle til stuetemperatur (ca. 2 timer) inden du bruger det til kage, og kom det så i køleskabet. Jo længere det er i køleskabet, jo mere solidt bliver det.

Skal det i forme kan du bare komme det direkte i køleskabet.

Noter

Princippet i en frugtgele er 100 gram frugt til 1 blad husblas giver 1 dl saft

Sukker er man nødt til at blande i efter behag. Det er forskelligt selv med samme slags frugt. ca. 1 spsk sukker per dl saft er en brugbar tommelfinger regel for det meste frugt. nogen gange skal man dog op på 2 spsk sukker per dl saft. Det er fint at bruge juice.

Det meste frugtgele har godt af at få tilsat noget citron, for at give det lidt bid. Fx 1 tsk per dl. saft.

Du kan ikke lave gele af frisk kivi og ananas saft. Der er enzymer i som ødelægger geleringsevnen. Så de skal koges først.

Handlinger tilknyttet webside

Ananas og Kiwi

Skrevet af Anonym bruger den 01/06 2011 20:58
"Du kan ikke lave gele af frisk kivi og ananas saft. Der er enzymer i som ødelægger geleringsevnen. Så de skal koges først."
saften skal helst koges i min. 3 minutter for at fjerne enzymerne
:)

Ananas og Kiwi

Skrevet af Anonym bruger den 22/06 2011 05:49
Man kan bruge Chili til at neutralisere enzymerne i ananas, så man kan lave en gele ud af det.

Frugtgele uden husblas/gelatine?

Skrevet af Anonym bruger den 28/06 2011 10:38
Er der nogen, som ved hvordan man laver frugtgele uden at anvende husblas/gelatine?

Frugtgele uden husblas/gelatine?

Skrevet af Max M den 28/06 2011 13:18
det nemmeste er at google vegetar gele.

Frugtgele uden husblas/gelatine?

Skrevet af Anonym bruger den 28/06 2011 18:18
man kan i velassorterede helsebutikker købe agar agar pulver. Det er udvundet af tang og fungere på samme måde som gelatin. Det er et godt substitut til vegetare/veganere/muslimer/ folk - som mig - der ikke kan finde ud af at bruge husblas.

Frugtgele uden husblas/gelatine?

Skrevet af Anonym bruger den 17/11 2011 12:18
Husblas er utrolig nem at anvende. I desserter hvor der skal en større mængde i, har jeg efter mange forsøg, skal man hælde det i langsomt og stille. Men man skal så med håndmixeren piske meget grundigt og hurtigt rundt. Hver gang jeg har fuldt en opskrift hvor de skriver at man skal røre langsomt, så har jeg fået klumper og trævler. Det skal jo trods alt bare smeltes over et vandbad :)

Frugtgele uden husblas/gelatine?

Skrevet af Anonym bruger den 02/12 2011 13:10
Jeg har med succes lavet fin æblegele uden husblas. Du skal bruge den naturlige pektin i æblerne, som findes i de umodne æblers skræl og skrog. Du kan læse mere her http://sushistegen.blogspot[…]ter-blesaft-og-blegele.html

Frugtgele uden husblas/gelatine?

Skrevet af Anonym bruger den 02/12 2011 23:52
Jeg har også lavet vellykket gelé på bær, uden husblas. Tricket er at undgå overmoden frugt, og gerne plukke nogle håndfulde umodne bær med, da disse indeholder mere pektin. Når man tilsætter sukker vil det begynde at gelére og man koger ind til den består "gelétesten". Som Max siger: google is your friend!

Frugtgele uden husblas/gelatine?

Skrevet af Anonym bruger den 20/12 2011 17:44
Dansukker har et produkt som heter Gelésukker. Usikker på om det er på vei ut av sortimentet, men jeg fant det i en velassortert matbutikk i går. Det er vegetabilsk og inneholder: karragenan og johannesbrødkjernemel.

Multi.http://www.dansukker.no/[…]/Gelésukker_Multi_no.aspx

"gele rulle" hmm

Skrevet af Anonym bruger den 15/12 2011 20:01
Hej og tak for alle videoerne! Kvalimad er en ny oplevelse for min del og sidder og surfer rundt på siden (lidt for meget ;) )og finder masser af inspiration og motivation.

Jeg lurede på om du kunne hjælpe med at forklare hvordan man laver sådan en slags "rulle" som vist på dette billede: http://alabitten.blogspot.com/2010/07/sllerd-kro.html Og evt. hvordan man kan få lukningen så pæn?

Igen, skide godt koncept og glæder mig til flere opskrifter og videoer!

"gele rulle" hmm

Skrevet af Anonym bruger den 15/12 2011 20:02
Linket førte ikke direkte til billedet. hmm.. men det er det andet sidste billede på siden. En dessert... :)

"gele rulle" hmm

Skrevet af Max M den 16/12 2011 11:15
overtrækket er så jævnt at det kun kan være lavet som et tyndt lag, som er rullet om cremen i midten.

Hvordan det har fået en konsistens på gelen så den kan rulles rundt om ved jeg ikke. Formodentlig bruger de noget specielt gele.

Samlingen er lavet pæn ved at lægge den nede i bunden.

Gele med lakrids

Skrevet af Anonym bruger den 22/12 2011 10:15
Hej Max,

har du en idé til gele med lakrids? Er det samme fremgangsmåde som denne, bare tilsat lakridspulver? evt. hvor meget?

Mvh
Henrik

Gele med lakrids

Skrevet af Max M den 22/12 2011 13:12
Ingen anelse.
Emner
Bagning (57)
Dessert (53)
Eksotisk (18)
Frugt (10)
Gærbrød (11)
Hovedret (11)
Julemad (20)
Kage (55)
Kød (28)
Morgenmad (5)
Sauce (22)
Snack (1)
Sous vide (2)
Stivelse (11)
Suppe (14)
Surdej (4)
Vegetar (12)
 
Doner penge og bliv kvalimad sponsor

Kvalimad koster penge at drive. Server, trafik, hosting, videoudstyr, mad, ingredienser osv.

Hvis du kan lide sitet er du velkommen til at dele udgifterne med mig :-D Alle beløb er velkomne, og går direkte til driften.

 
 
Seneste diskussions indlæg
Foie gras er ikke godt for dyrene ...
maxm - 2011-12-30 19:04:31
Re: Valg af indbygningsovn
Robert - 2011-12-05 17:32:49
Re: Valg af indbygningsovn
Bageren9600 - 2011-12-05 12:38:04
Re: Valg af indbygningsovn
Graekeren - 2011-11-24 23:36:00
Re: LISS Sifon
fnug5 - 2011-11-21 05:49:18