1
af: Max M Rasmussen
@
delt

Banankage med chokolade

Jeg ser indimellem opskrifter på banankage der kun bruger 1 banan. Det forstår jeg simpelthen ikke. Jeg synes det er den bedste måde at bruge de tre (eller flere) triste bananer der ligger i skålen på. Og det er altid når jeg har sådan en portion overmodne bananer liggende at jeg bager banankage. Så her er min opskrift med 3 bananer. Det har også den fordel at den er saftig i længere tid.

Banankage med chokoladestykker, sådan lidt fra oven - Max M Rasmussen

Ingredienser

De våde

  • 100 g smeltet afkølet smør, eller blød
  • 3 mosede bananer
  • 4 æg
  • 200 g (2 dl) sukker
  • 2 tsk vaillesukker

De tørre

  • 150 mel (virker godt med glutenfri mel)
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g mørk chokolade, hakket

Overtræk

  • 100 g mørk chokolade, smeltet

Fremgangsmåde

Smelt smørret og lade det køle af.

Mos bananerne med en gaffel.

pisk de våde ting sammen.

Hak chokoladen. Ca. 1/2 cm på hver led.

Bland de tørre ting sammen.

Bland de våde og de tørre ting sammen.

Kom dejen i en brødform.

Bag ca. 40 minutter ved 180 grader.

Køl den af og dæk toppen med smeltet chokolade.

God fornøjelse.

Noter

Smør smelter ved ca. 40 grader, så smelt det ved så lav temperatur som muligt. Så bliver der hurtigere koldt. Alternativt så lad det stå i stuetemperatur i et par timer så det bliver blødt.

Kagen fylder ca. 1,5 liter når den er færdigbagt, så din form skal være større end det.

Smelt chokoladen ved lav temperatur så den ikke brænder på.

Kagen på billederne er bagt med glutenfri mel, men det gør ingen forskel på kagens kvalitet.

Banankage med chokoladestykker - Max M Rasmussen