278
af: Max M Rasmussen
@
delt

Brændte mandler

Brændte mandler - Max M Rasmussen
Opskrift med video - En klassiker fra alles barndom. Man kan ikke gå en tur ned af en gågade om vinteren uden at få dem kastet i nakken. Men de er nemme at lave selv, og faktisk er de hjemmelavede bedre end dem man køber.

Ingredienser

  • 200 gram hele mandler med skin (3 dl)
  • 200 gram sukker
  • 3/4 dl vand

Fremgangsmåde

indkogning

Kom det hele i en pande, eller bredbundet gryde.

Varm op ved middelhøj/høj varme indtil sukkeret og vandet bliver til sirup.

Fortsæt med at koge indtil alt vandet er kogt fra sirupen og det bliver til sukker igen.

karamelisering

Når sukkeret begynder at smelte så skru lidt ned for varmen så sukkeret og mandlerne ikke brænder så nemt på.

Bliv ved med at varme sukker og mandler indtil sukkeret smelter og bliver mere og mere brunt.

Vend mandlerne hele tiden med paletkniven. Vend dem så du hele tiden tager de mandler der ligger i bunden af panden og kommer dem øverst.

Det kan ikke gøres for meget. En kort pause i vendingen og det hele kan være ødelagt. Smelter sukkeret for meget så kan det ikke hænge fast på mandlerne.

Du kan teoretisk komme lidt mere sukker i den smeltede sukker for at at få en chance mere, men så skal du jo til at hive det nye sukker op af skuffen, og du er stadigvæk ikke sikker på at det lykkedes.

Så snart næsten alle mandlerne har et tyndt lag brunt sukker på sig, så kom mandlerne over på noget der kan tåle varmen.

Brug paletkniven, grydeskeen eller hvad du nu har brugt, til at sørge for at der ikke er nogle store klumper af mandler og sukker. Bliver de først kolde, så er de umuligt at skille ad.

Lad dem så køle af til du kan røre dem med fingrene, og så skil de små klumper ad.

Kan spises så snart du kan holde ud at have dem i munden.

Noter

Indkogningen er ikke strengt nødvendig, men den giver en bedre "ristning" af mandlerne. Det forbedrer smagen og konsistens. Det er den der mangler ved købemandlerne.

Går det galt med at sukkeret smelter for meget, det brænder på, eller mandlerne brænder på så fortvivl ikke. Det tager kun 5 minutter at lave en ny portion :-D

0
af: Anonymous

Andre smage

Dejligt med en video der viser denne process. Jeg skrev selv min udgave af brændte mandler ind forleden, men det er altså lidt bøvlet at forklare inddampningen uden billede på. Det kan forøvrigt anbefales at tilsætte andre smage til mandlerne. F.eks. er lidt kanel, kakao, eller måske chili rigtigt lækkert. Alt godt, Kim Schulz

Andre smage

jeg så godt at du kom én på på http://grillkokkerier.dk/2011/12/05/braendte-mandler-super-nemt-til-jul/ Jeg ved ikke hvad der med os madfolk i højtiderne. Ingen fantasi. De samme opskrifter :-) På trods af at jeg har lavet brændte mandler siden mine teenage år, så har ikke prøvet med smagstilsætning, for det har jeg faktisk ikke prøvet.
0
af: Anonymous

Andre smage

Jamen så er det da bare at komme i gang med at prøve med nye smage. Du har med garanti ideer til nogle nye sjove jeg kan prøve.

Andre smage

Det skulle være "så har ikke skrevet om smagstilsætning, for det har jeg faktisk ikke prøvet."
0
af: Anonymous

WOK?

Voldsomt stort hit her på kontoret. Jeg tror min lokale føtex (de har i øvrigt 500gr til 40kr i denne uge) mistænker mig for at starte min egen marcipanproduktion. Folk der står på torvene og laver mandler, gør det i sådan en dyb gryde, så jeg lurede lidt på om man kunne lave dem i en wok, eller om det er problematisk med den meget tynde bund? Nogen der har erfaringer i den retning? /Anders

WOK?

jeg har tit lavet det i wok, og det er faktisk nok den bedste måde at lave dem på.
0
af: Anonymous

Prøver lykken

Tak for fin video, nu håber jeg bare det virker for mig. Du bruger gas, måske lidt nemmere at regulere. Men er fyldt med gejst, så hej hej.
0
af: Anonymous

Prøver lykken

Nøjagtig som på billedet. Mums.
0
af: Anonymous

Smagstilsætninger

På en banegård nede i Tyskland stødte jeg på en bod med brændte mandler. Jeg tror de havde 30 forskellige varianter. Her er nogle af dem: • Kakao - lys, mørk, hvid, bitter og andre arter af chokolade • Nutella • Bailey • Mint • Kaffe • Espresso • Citron • Lime og rigtig mange andre. Vi prøvede 5-6 forskellige slags MUMS Så kast jer ud i det. Jeg har lige lavet nogen med kanel, allehånde og muskat.... Dufter det bare af jul!!!!!! og de smager også af jul. Hilsen Michele
0
af: Anonymous

forkert?

jeg oplevede at mit sukker blev krystalliseret igen og ikke rigtig satte sig fast på mandlerne.. Det blev bare hvidt og satte sig i bunden af panden... Har jeg så givet dem for meget? Noget af det satte sig på mandlerne, men ikke sådan som jeg ønskede det skulle
0
af: Anonymous

forkert?

De blev i hvert fald ikke karamel agtige ovenpå.. Bare mere mandler med hvid sukker på. Øv

forkert?

jeg tror du skal se videoen igen. jeg tror ikke jeg kan forklare det bedre end det med tekst.
0
af: Anonymous

Honning

Prøv med en lille tsk honning til sidst når sukkeret er blevet stift. Det bliver en smule snasket, men får en dejlig "brændt" smag.
0
af: Anonymous

Det smager godt

Jeg synes det er rigtig gode. Men hvis man ikke synes de er gode så er det måske fordi man ikke har gjort det rigtig selvom det ikke er så meget man skal lave så kan man altid gær forkert men de smager rigtig godt.
0
af: Anonymous

:)

Forleden prøvede jeg denne opskrift, hvilket jeg slet Ikke fortrød. Meeeeen sukkeret satte sig fast på mandlerne, Men de var stadigvæk helt hvide? Skulle jeg måske ha ventet lidt endnu inden jeg tog dem af varmen? De blev heller ikke klistret, altså de klistrede ikke sammen eller noget. Men de smagte nu stadigvæk godt, og de smagte 100% af brændte mandler, selvom de ikke fik den rigtige farve :)
0
af: Anonymous

:)

Du tog dem for tidligt af. Det er det absolut sværeste ved denne opskrift, at vide præcist hvornår man skal tage dem af. - max
0
af: Anonymous

brændte mandler

Har prøvet med kakaomælk istedet for vand, smager også godt
0
af: Anonymous

Tip til adskillelse

Elsker simpelthen alle dine opskrifter og synes, det er en vildt god idé, at lave en fremgangsvideo! Nå, nok om det :) Har lavet brændte mandler nogle gange nu, og jeg finder det dejlig nemt at adskille dem med to gafler, mens de stadig er helt varme. Altså lige når man har taget dem af panden! :) Jeg bruger dine mål, og putter gerne både vaniljesukker og kanel i :)
0
af: Anonymous

Tip til adskillelse

Og nå ja - har man en wok, så brug den! :)
0
af: Anonymous

uhm...

skal snart lave dem.....glæder mig!!!!
0
af: Anonymous

uhm...

da jeg lavede dem kom jeg for meget vand i, så de blev helt forkerte:( øv skal lave dem igen i dag :)
0
af: Anonymous

Brændte mandler, der er gået galt

HUSK - intet madspild (med mindre de er brændt sorte). Hvis de bare er "kiksede" så fyld dem i en formkage fx med æblestykker eller i en småkagedej. Lad være med at smide dem ud, det ville være synd.
0
af: Anonymous

klistret!

fyldte videoen til punkt og prikke. men syntes de er meget sticky.. det er næsten umuligt at få dem fra hinanden selv mens de er varme. har de så fået for længe?
0
af: Anonymous

klistret!

Det er et spørgsmål om meget kort tid imellem succes og fejl. Så de har sandsynligvis fået lidt for længe. Som med andre former for håndværk så kan man kun lære det ved at gør det :-) - Max
0
af: Anonymous

klistret!

og hvordan får man det af panden:P?
0
af: Anonymous

Smagsvariant

Prøv med lakridspulver!!!! Mumssssss
0
af: Anonymous

Brændte mandler.

Jeg bliver nødt at sige, jeg er vild med din side!!! Måske etuder spørgsmål, men er der nogen smags grund til at det skal være mandler med hinde? Kan bedst lide smuttede mandler, Kamma's lave brændte mandler af dem?
0
af: Anonymous

Prøvet for første gang

Fedt - Fik endeligt taget mig sammen til selv at prøve med brændte mandler, efter at have set din video ;-) Og det lykkedes ! Jeg kan anbefale at man evt. smider en teske eller 2 kakaopulver i blandingen - Det giver en fantastisk smag ! Tak for de gode videoer og opskrifter.
0
af: Anonymous

Lækkert :-)

Takker for endnu en total dejlig opskrift.. Må vi straks prøve
0
af: Anonymous

skrevet forkert i DL mål ?

Når jeg tager 3 dl op i et glas, ligner det umiddelbart som om der er relativt mere vand i mit glas end der er i dit ? (Står netop nu og ville lave din opskrift på brændte mandler , nu ved jeg ikke om jeg tør at gå i gang ) :-)
0
af: Anonymous

skrevet forkert i DL mål ?

Der står ikke 3-4 (tre til fire) dl men 3/4 (tre fjerdedele) dl. Altså 0,75 dl. Lidt under en dl. - max
0
af: Anonymous

vand

Plejer at bruge en opskrift hvor der er ligeså mange mandler og sukker i, men der er 2 dl vand i. Hvordan kan det være at der er mindre vand i din opskrift?

vand

Vandet betyder ikke så meget for opskriften. Det koger jo væk det hele. Du skal bare stå vente i længere tid hvis der er mere vand. Så længe de bliver "kogt" en 5-10 minutter i sirupen, så plejer det at være nok.
0
af: Anonymous

vand

Jeg bruger 500 gr. mandler, 500 gr flormelis/sukker og 2½ dl. vand. Derudover tilsætter jeg kanel og vanillesukker. Ligepræcis hvornår man skal afslutte, har jeg haft svært ved at fortælle andre. Så dejligt at jeg nu kan sende dem et link med denne gode video. Tak for en masse skønne, og lige-til-at-gå-til opskrifter. Glædelig jul Helle.
0
af: Anonymous

Riste først?

Er der nogen, der har ristet mandlerne lidt, inden vand og sukker hældes på? Gør det en forskel i smagen?

Riste først?

De bliver rigeligt ristet som det er. Ingen grund til at gøre det mere.
0
af: Anonymous

brændte mandler

uhmmmm , de smager godt
0
af: Anonymous

opskrifter

mange tak for alle de gode opskrifter ,det er hyggeligt ,dem skal jeg lave ,god jul mvh maria