1
af: Max M Rasmussen
@
delt

Gateau Marcel -  Verdens bedste chokoladekage

Gateau marcel er en chokolademousse hvor en del af den bliver bagt, og den anden del fortsætter livet som chokolademousse. Så fra den samme dej får man både bund og fyld. Det er den eneste kage jeg kan mindes at det sker i. Så den er nem at bage, og den smager udelukkende af den chokolade man bruger. Så brug en rigtig god chokolade. Kagen er det værd.

Jeg har ændre mængderne en lille bitte smule fra den originale opskrift, og så bruger jeg lidt revet appelsinskal.

Ingredienser

  • 200 g mørk chokolade (mindst 70%)
  • 200 g smør
  • 200 g sukker
  • 5 æg
  • skallen fra ½-1 appelsin.

Fremgangsmåde

Gør springformen klar. Kom bagepapir i bunden. Kagen er lidt skrøbelig når den er bagt.

Smelt smør og chokoladen ved lav temperatur eller i et vandbad. Det er nemmest at hakke chokoladen først.

Pisk æggehviderne med lidt under halvdelen af sukkeret.

Riv appelsinskallen. Hak den evt. også så fint som muligt.

Pisk æggeblommerne lyse og luftige med det sidste sukker.

Bland appelsinskallen i.

Kom den smeltede chokoladeblanding i æggeblommerne.

Kom ca. 1/3 af ægge og chokoladeblandingen i æggehviderne. Bland dem godt.

Hæld det hele tilbage i æggehviderne og bland det til en ensartet farve. Ikke så hårdt at luften ryger ud af dejen.

Hæld det halve eller 2/3 af dejen over i springformen.

Bag den ved 175°C i ca. 30 min.

Gem den sidste del af chokolademoussen et koldt sted. Køleskabet eller en vinterkold terasse.

Når bunden er bagt færdig så lad den køle til stueremperatur.

Smør det sidste chokolademousse på.

Noter

Hvis du pisker hviderne før blommerne behøver du ikke vaske piskeriset af. Kommer der æggeblommer i hviderne kan de ikke piskes op, så der skal piskeriset vaskes grundigt. I videoen pisker jeg blommerne først. Det plejer jeg ikke. Jeg ved ikke hvad jeg tænkte på.

Vær sikker på at den smeltede chokolade ikke er meget mere end lillefingervarm når den blandes i æggeblommerne. Ellers risikerer du at lave røræg.

1 stk. Gateau Marcel - Max M Rasmussen
Ingredienserne - Max M Rasmussen
Et helt stykke himmel - Max M Rasmussen

Bagetid og temperatur, er det med varmluft eller almindelig ovn Max? Jeg kæmper med at kagebunden hæver kraftigt (4-5x) mens den bager og falder sammen til et vulkankrater når den bliver kold. Jeg har prøvet med større form, målt at ovntemperatur er korrekt, og med/uden varmluft. Nogle andre ideer?