238
af: Max M Rasmussen
@
delt

Hjemmelavet mandelmel

Mandemel - det er lidt groft ... - Max M Rasmussen
Mandelmel er praktisk i mange opskrifter. Hjemmelavet marcipan, kransekager, franske macaroons lagkagebunde mm. Det er nemt at lave med en blender eller kaffekværn.

Ingredienser

  • 200 gram mandler

Fremgangsmåde

Smut mandlerne

Dæk mandlerne med vand. Lad dem koge nogle minutter.

Kom dem i kold vand så skindet løsner.

Smut dem. Sæt god tid af til det :-S kedeligt!

Mandlerne er nu noget fugtige så kom dem i en 200 gram varm ovn i 10 minutter.

Lad dem køle af ½ time, indtil de har stuetemperatur.

Blend mandlerne

Kom mandlerne i en blender-kaffekværn eller blender.

Si dem igennem en lidt grov sigte.

Hvis din sigte er for fin kan det godt være et problem.

Så må du alternativt ryste mandelmelet i en skål og så skrabe de grovere stykker af med en ske. Dem kan du bare blende en gang til.

Noter

Du kan lave "grahams mandelmel" hvis du bare skyller mandlerne i stedet for at smutte dem. Det er noget mørkere og lidt mere bittert. De skal stadigvæk tørre i ovnen hvis du skyller dem.

0
af: Anonymous

Konsistens?

Hey, har nu selv prøvet at lave mandelmel med de almindelige mandler fra netto. Jeg tørrede dem i ovnen, efter de var smuttede og blendede dem, men oplevede at der var en del af melen de klumpede sammen - ved ikke om det er pga olie i mandlerne eller fordi jeg ikke har tørret dem nok. Nogen ide til dette. Derudover, hvor fint skal melen blendes?
0
af: Anonymous

Konsistens?

kom lidt twebak i når du blender

Konsistens?

Jeg blender så fint som min kaffekværn kan, men jeg kører i relativt korte intervaller og sier så. Hælder resten tilbage og blender og sier igen. Bruger du en almindelig blender kan du godt risikere at presse olien ud af mandlerne hvis du blender melet for længe. Melet bliver ikke finere men kan godt klumpe. Det kunne godt være beskrevet bedre i opskriften kan jeg se. En af de ting som jeg gør uden at tænke over det. Nåh men nu står det her :-S
0
af: Anonymous

Konsistens?

Tak for din hurtige tilbagemelding :) Jeg blendede det nemlig i en stor blender og jeg tror også at det er olien der er blevet presset ud! Men nu når det er første gang man laver sin egen mandelmel, så kan man jo godt blive i tvivl om hvordan det skal være. Men tror jeg må gøre det med stavblenderen næste gang og se om jeg kan få det til at undgå at klumpe :) Har du ellers nogle præferencer til hvilke mandler der giver den bedste mel?
0
af: Anonymous

Konsistens?

Jeg har lige lavet mandelmælk for første gang. Mandler blendet godt med vand og til sidst siet grundigt i sådan en syltepose. Hvis du vrider det godt og lader det tørre, burde du kunne blende/hakke resterne af mandlerne igen og undgå at de blir 'fedtede'. Og mandelmælken kan du fortynde med vand og søde med vanillesukker/sødemiddel og bruge i stedet for almindelig mælk. Meget lækkert :)

Konsistens?

Nej. Jeg ved der er forskellige sorter, men derudover er jeg blank :-S
0
af: Anonymous

at smutte mandler ;0)

Når man smutter mandler kan man med fordel (efter skoldning og kuldechok) hælde mandlerne ud på et rent viskestykke, vippe det rundt om og "nulre" mandlerne inden i, herved fjernes hinderne hurtigt ;0)
0
af: Anonymous

at smutte mandler ;0)

Den nemmeste måde at få smuttet mandler på,er at lægge dem i en skål, overhælde dem med kogende vand, til de er dækkede, lade dem stå i 5-10 minutter, og så give dem en ny omgang frisk kogt vand. Det gør ikke noget ved smagen, og de er totalt nemme af få af skindet efter et par minutter i kogt vand nr. 2.
0
af: Anonymous

at smutte mandler ;0)

Sådan har jeg også altid gjort og det virker bare, så vil og kan ungerne hjælpe og jeg kan gå videre i bageprocessen mens andre arbejder for mig. Smart.
0
af: Anonymous

Blender

Kan man blende mandlerne i en hel normal "smoothie blender"? Som denne her: www.2kshop.dk/1296-1362-large/obh-nordica-piano-black-blender.jpg
0
af: Anonymous

Holdbarhed?

Hvor længe kan det opbevares og skal det bare opbevares i en plastikpose eller?

Holdbarhed?

jeg har ikke prøvet at gemme det, men det kan formentlig gemmes i en luftæt plastpose i en uge eller to.
0
af: Anonymous

Holdbarhed?

Hvor meget mel får man ud af 200g mandler?
0
af: Anonymous

Holdbarhed?

200 g ;) måske lidt mindre uden hinder
0
af: Anonymous

Holdbarhed?

Skallen er ca. 20% af vægten. Max ... som måler og husker de mærkeligste ting.
0
af: Anonymous

Holdbarhed?

Mange tak :)
0
af: Anonymous

mandelmel

Jeg river de smuttede mandler. På den måde kommer fedtstoffet i nødden ikke ud. Hvis man blender dem ender det som marcipan. Køb en lille rive"maskine" til nødder og lav dit eget mandelmel. Den ligner lidt en gammeldags persillekværn.
0
af: Anonymous

Peanutbutter/jordnøddesmør af mandler

Hejsa. Hvis man blender mandlerne så meget, at olien trækker ud, kan man jo bare fortsætte, til man har sin egen mandelsmør (peanutbutter med mandler i stedet for jordnødder). Det kan dog godt tage lidt tid, hvis ens blender/foodprocessor ikke er så kraftfuld. Samme fremgangsmetode kan bruges til alle frø/nødder, selvom den klassiske jo er jordnødder :)
0
af: Anonymous

At skolde og smutte mandler.

Det er en flot side du har lavet, så derfor vil jeg lige korrigere dig i hvordan man skolder og smutter mandler. Jeg er sikker i mig sag, fordi jeg for flere år siden arbejdede på Toms/Anton Berg i Ballerup. Mandler må IKKE koge i flere minutter for at få hinden til at løsne sig. Det går ganske enkelt ud over smagen. Den korrekte måde er: Bring vand i kog, når det koger kommes mandlerne i. Sluk for varmen og vent 10-15 sekunder. Tjek at den brune hinde har løsnet sig. Derpå hæld det varme vand fra, hæld rigelig koldt vand på og smut dem så.

At skolde og smutte mandler.

Tak!
0
af: Anonymous

At skolde og smutte mandler.

Nemlig ;o) som flere generationer har gjort før os...
0
af: Anonymous

Tak for opskriften

Den huskede mig lige på at jeg et eller andet sted i mine gemmer har en vaskeægte og meeeeget gammel mandelkværn. Den river mandlerne superfint til det fineste mel uden klumper. Jeg fik den i "arv" fra noget der var til overs fra en meget gammel dames dødsbo - Jeg vidste ikke hvad den skulle bruges til men syntes den så spændende ud. Først senere kunne et ældre medlem af familien fortælle at det da var en mandelkværn. Jeg har kun brugt den til at rive mandler til vanniliekranse men nu skal jeg da forsøge mig med marcipan af mandelmel
0
af: Anonymous

Tak for opskriften

Uhh ... køkkenudstyr jeg ikke vidste fandtes ... spændende. Så har jeg måske et julegaveønske alligevel i år :-) - Max