165
af: Max M Rasmussen
@
delt

Kvalitella - fordi det rimer på hjemmelavet Nutella

Kvalitella - Max M Rasmussen
Opskrift med video - Min egen opskrift på et sødt nøde-chokolade-smøre-pålæg.

Ingredienser

  • 150 gram hasselnødder (eller 200 gram nougat)
  • 2 dl flormelis
  • 175 gram smør
  • 4 spsk. cacao

Fremgangsmåde

Rist nødderne ved 200 grader i ca. 5 minutter.

Når de er gyldne og skallen sprækker er de nok.

Fjern skallerne ved at rulle nødderne imellem fingrene.

Hæld nødderne i en food processor og hak dem fint.

Kom resten af ingredienserne i.

Blend videre til ensartet konsistens. Det er vigtigt at få alt sukkeret rørt ud.

Noter

Ristningen af nødderne er både med til at give en dybere smag, men det gør det også nemt at få den bitre skal af nødderne.

Hvis du ikke har en food processer, så er det nemmest at bruge nougat. Et lille trick der, er så alligevel at bruge 50 gram ristede hasselnødder som du hakker fint med en kniv og kommer i. Det er lækkert med lidt grove knasende stykker i en hjemmelavet kvalitella. Så kan du bare piske det hele sammen med en mixer.

Hvis det er muligt, så er det en god idé at hakke nødderne i en lille food processer eller i en kaffekværn. Kaffekværnen kan renses for nødesmagen ved at male en portion ris is den bagefter. Jo finere hakker nødderne bliver, jo mere fremtrædende bliver nødesmagen.

I videoen bruger jeg min mindste foodprocesser til nødderne. Jeg ville hellere have brugt min kaffekværn/kaffeblender men den er desværre ikke gennemsigtig. Så det er et lille filmtrick :-S

Hvis du følger opskriften og du ikke syntes det er til at smøre på når du tage det ud af køleskabet, så hæld lidt 1-2 spsk olie i næste gang. Det skal være vindruekerne olie eller anden slags med så lidt smag som muligt. Konsistensen er afhængig af hvor meget nødderne bliver blendet. Bliver det blendet nok udskiller de nemlig selv olie.

0
af: Anonymous

Du er savnet!

Hej Max. Håber du nyder din ferie og er blevet rask igen. God jul og godt nytår. Har været på kvalimad's hj. Side næsten dagligt for at se hvornår du kommer igen. Du er savnet. Elsker dine videoer, rigtige gode og nemt forståeligt. I morgen står den på at lave kvalitella for anden gang og vegansk banan brød for første gang. Håber min kvalitella bliver bedre denne gang. Sidst havde jeg fulgt opskiften og den blev lidt grynet desværre da jeg nok blendede for længe. I morgen laver jeg dog kun en halv portion da hele opskriften gav lidt for meget når jeg er den eneste i huset der kan tåle nødder. Men lækker er den og holder længe. Er opskriften egentlig fryseegnet? Hilsen Amanda Hornum
0
af: Anonymous

Du er savnet!

Den burde kunne fryses ned. Er stadig lidt influenza ramt. Men det går den rigtige ved. - Max
0
af: Anonymous

Hjemmelavet blød nougat

Jeg faldt lige over denne opskrift, som mindede mig om at jeg snart skal lave noget hjemmelavet nougat. Blød nougat kan ikke købes i Australien. Dertil bruger jeg nemlig Nutella som jeg smelter sammen med lys chokolade - altså den omvendte verden ;-) Men hvis jeg falder over nogle hasselnøddekerner (også svært at finde i Australien), skal jeg da prøve med denne opskrift i stedet. Tak for alle dine dejlige opskrifter Max :-)
0
af: Anonymous

Mums :)

Jeg blev en anelse skuffet, men det blev til glæde da jeg smagte det på et stykke franskbrød, for jeg forventede mere den der søde smag fra nutella, men den smager meget af nødder og er ikke så sød, som forventet. men jeg vil nok skifte nutella ud med Kvalitella fremover :) selvom jeg var meget uvenner med de nødder, da en del efter 6 min ikke ville smide skalden, men så fik de 6 min extra det hjalp.
0
af: Anonymous

Et bud på "Kvalitella" uden sukker (og mælkeprodukt)

Lækker, lækker opskrift, og vi griner stadig af navnet herhjemme, og kalder det konsekvent "Kvalitella", når vi snakker om det :D Vi lever uden mælkeprodukter herhjemme, og prøver også at skære meget ned på sukkeret. Jeg har derfor med stor succes lavet din gode kvalitella på flg. måde: * 150 gram hasselnødder * 100 gram tørrede dadler * 175 gram margarine (becel eller "fri" fra coop) * 4 spsk. cacao Efter hassennødderne har været en tur i min gode gamle Kenwood foodprocessor, kommer jeg dadlerne i, og efter de er hakkede, tilsætter jeg resten :)

Et bud på "Kvalitella" uden sukker (og mælkeprodukt)

hehe ... den ser også god ud. Jeg tror såmænd du kunne lave det med olie i stedet for margarine. Blot med en mindre mængde. Det er muligt det vil skille noget olie ud, men så er det jo bare at røre rundt inden man smører på.
0
af: Anonymous

Et bud på "Kvalitella" uden sukker (og mælkeprodukt)

Nåe ja, det kan være...men mon ikke den mister lidt smag så? Jeg er rigtig glad for netop disse to margariner, da det er de to som minder mest om smør. Becel er bedst til f.eks. varme flutes, hvidløgs"smør" osv. hvor den smelter lidt. Den kan godt være lidt stiv og sætte sig i ganen ellers. Men slet ikke som alm. margarine. Fri er bedst til rugbrød eller i det hele taget bare kolde brød, hvor den ikke skal smelte. Den er meget blød og smør-agtig :) Ja, så ved du da dét, hvis du en dag skulle blive mælkeallergiker! :D
0
af: Anonymous

Et bud på "Kvalitella" uden sukker (og mælkeprodukt)

Jeg Tror Det Vil Meste Smagen Fuldstændigt Hvis du Hælder Olie i :D
0
af: Anonymous

Et bud på "Kvalitella" uden sukker (og mælkeprodukt)

Prøv lige at tjekke hvor meget sukker der er i 100 tørrede dadler !
0
af: Anonymous

Et bud på "Kvalitella" uden sukker (og mælkeprodukt)

Du kan være ganske sikker på, at der er mindre sukker i 100 g dadler, end der er i 2 dl (=120 g) flormelis! Og alt andet lige er dadler også sundere end rafineret sukker...

Et bud på "Kvalitella" uden sukker (og mælkeprodukt)

Så vidt jeg husker er der ca 400 kcal i 100 gram sukker og 300 kcal i 100 gram dadler. Dadlerne indeholder sukker der hurtigere optages og øger blodsukkeret hurtigere. Så der er ikke megetvundet ved at bruge dadler i stedet for sukker.
0
af: Anonymous

Et bud på "Kvalitella" uden sukker (og mælkeprodukt)

at bruge tørret frugt istedet for sukker..... for at spare på sukkeret- altså hvad tro du det er, der gør frugten sød? at bruge frugt kan begrundes med at man kan lide smagen ebdre eller at man vil have vitaminerne med fra frugten - men det nedsætter s*** ikke mængden af hurtigt optagelige kulhydrater - hvilket er, hvad sukker er...!
0
af: Anonymous

Den må jeg prøve!!

Den lyder bare super lækker... Tak for en utrolig LÆKKER side med mange gode tips, og opskrifter. Mvh Karina P.s Du har vel ikke en opskrift på en lækker cremet Karrysuppe har søgt længe men ingen har en :(
0
af: Anonymous

kvalitella.

en persillehakker kan sagtens klare nødder ligeledes mandler niels
0
af: Anonymous

Muscovadosukker

Jeg kan varmt anbefale at bruge halv flormelis, halv lys muscovadosukker. Det tager lidt længere tid at få sukkeret rørt ud, men det smager super godt! Karen
0
af: Anonymous

Pilning af nødder

En nem løsning er at tage nødderne og putte dem midt på et viskestykke. Så lukker man det halvt og kører hænderne hen over, til skallerne, helt af sig selv, falder af. Og hvis der er lidt skal tilbage gør det ikke noget - det giver bare en lidt mere bitter smag :)
0
af: Anonymous

Nougat

Hvordan skal kvalitellaen laves, hvis man bruger nougat istedet for nødder? :-)

Nougat

På samme måde. Men du behøver ikke komme nutellaen i ovnen og pille skrællen af.
0
af: Anonymous

Nougat

Her tror jeg du mener nougat... :S

Nougat

Det tror jeg også ...
0
af: Anonymous

mums!

Mums siger jeg bare!! Hold da op hvor er det bare en super lækker opskrift! Jeg har allerede lavet 2 portioner - samme ingredienser, men vidt forskellige resultater - begge meget lækre. Men portion nummer 2 er klart favoritten. Jeg ristede nødderne lidt længere, så de blev godt gyldne, og så blendede jeg dem så længe, at det faktisk blev til en creme, det lignede fuldstændig peanutbutter. Og fordi de dannede en creme i sig selv, så kunne jeg faktisk nøjes med 110 g smør. Den er blevet SÅ cremet, og slet ikke grynet, SÅ lækker. Og de lidt hårdere ristede nødder har givet en lækker 'mørk' smag. Tusind tak for endnu en opskrift der er røget direkte i favorit-samlingen!!
0
af: Anonymous

grynet

hej. min kvalitella blev helt grynet da jeg blendede den lidt ekstra. først var det helt perfekt, men da jeg lige ville blende den lidt ekstra, blev den grynet, som om ingredienserne ikke rigtigt vil "gå i forbindelse med hinanden". hvad skyldes det ?

grynet

Det er nok fordi den er blevet for varm, så smørret er begyndt at smelte.
0
af: Anonymous

grynet

ja jeg blendede de varme nødder og det røg fra blenderen og det ligede savsmuld. så om igen
0
af: Anonymous

grynet

Hvis du blender de varme hasselnødder i en lille håndblender med skål tilbehør, burde du, i hvert fald ved 450watt blendere, få en fuldstændig Hasselnøddel paste.. Jeg foreslår man går sådanne frem. I stedet for blender dem lidt efter lidt. Det er bare nemmere at have med nødderne at gøre i starten før der kommer ingredienser.
0
af: Anonymous

nødder

Ristede hasselnødder kan med fordel puttes inden i et viskestykke - hele bunken - og så mosler man godt og grundigt for at få skallerne af. Lidt lettere end at skulle have alle sammen gennem hænderne. Lyder fantastisk i øvrigt. På listen over alle de ting fra din skønne side, som jeg skal igang med i næste uge (surdejen er allerede i gang på køkkenbordet og ser lovende ud) :o) Louise
0
af: Anonymous

grynet

Hej, Noget lignende skete for mig. Men det tror jeg er fordi jeg den ene gang brugte Kærgården i stedet for rigtigt smør. Så skilte det helt til sidst og der var pludseligt en del vand. Så det skal være rigtigt smør.
0
af: Anonymous

5*

5 store stjerner for en god opskift og fed side. Har lavet mange af dine ting herfra siden. Da jeg forsøgte mig med kvalitellaen gik det sådan nogenlunde. Fandt selvfølgelig først ud af at min blender var i stykker da jeg havde kommet alle ting derop. Så over i en mindre og slet ikke stor nok blender. Det gik ok, men da jeg efter flere forsøg fik blandet alt op i den endte den desværre med at skille og blive grynet. Bedre held næste gang til mig. Brug en stor nok blender/foodprocesser.. Derudover havde jeg også store problemer med nødderne der ikke ville af med skallen. Prøvede alle råd herinde, men umuligt. De fik ialt nok ca 20-30min i ovnen. Og stadig var der en del med skaller. Men alt i alt smagte det meget godt. Og glæder mig allerede til næste gang.. Står i køleskabet så håber den kan blive lidt bedre.
0
af: Anonymous

holdbarhed?

hvor lang tid vil det kunne holde sig?

holdbarhed?

Jeg opbevarer det på køl, og plejer at gå ud fra smørrets holdbarhed. Men en uge eller to mener jeg vi plejer at have det stående.
0
af: Anonymous

Holdbarhed.

Hvor længe det kan holde sig.. 2 dage, så er det væk ;) Og børnene praler af det både i skole og børnehave.
0
af: Anonymous

nutella

hej max. Jeg har lige 2 spørgsmål. Når du skriver smør er det så smør(lurpak) eller magarine (oma)? 2. Når hasselnødderne skal blendes kan man så ikke bruge sin stavblender ? det bliver måske ikke fint nok ? hilsen Danny
0
af: Anonymous

nutella

Om der menes smør når der står smør? Margarine er hovedsagligt lavet af en eller anden form for olie, som er tilsat emulgatorer, smagsstoffer, salt og farve for at se ud som smør. Men smagen kan man ikke få ved at bruge andet end smør. Og den med mælkeallergi: hvis man er nordeuropæer og altid har spist og drukket mælkeprodukter, er der kun ca.10% risiko for at man er allergisk. Der er flere duftallergikere, nemlig ca. 25%, altså en fjerdedel af befolkningen.
0
af: Anonymous

hjemmelavet nutella

Hej tak for det bedste site om madlavning på nettet! Vi udviklede en speciel opskrift på hjemmelavet nutella for nogle år siden: 1/3 Cacao 1/3 Sukker 1/3 blendede hasselnødder Dertil tilsættes vand intil ønsket konsistens er opnået. Det geniale er man kan opbevare det som pulver og så bare lave en smule når man har brug for det - derved ingen udløbsfrist. Mvh Livsnyderforeningen (Vi lavede 35 glas - et til hver i familien og fik enormt positivt feedback som alternativ til julegaver)