1
af: Max M Rasmussen
@
delt

Vietnamesisk karry og kokos sovs

Det er en opskrift jeg har luret af fra min lokale vietnamesisek restaurant hvor jeg er kommet i mange år. Den passer til det meste og er utroligt nem at lave. 15 minutter fra start til slut hvis man er lidt effektiv. Den har en virkelig god kraftig smag og mætter godt.

Karry sauce med grøntsager - Max M Rasmussen

Ingredienser

  • 4 dl kokosmælk (1 dåse)
  • 2 spsk soyasauce (Tamari er den glutenfri udgave)
  • 1 spsk asiatisk fiskesauce
  • 1 spsk karry, madras
  • 50 g grøntsager per person, fx:
    • selleri
    • løg
    • gulerod
    • perberfrugt

Fremgangsmåde

Bland alle ingredienserne til sovsen. Sæt den over varmen.

Skær grøntsagerne i fine strimler. Så skal de ikke koge så længe.

Kog i ca. 10 minutter. Server.

Noter

Du kan bruge hvad grøntsager du har lyst til. Jeg bruger selv forskellige fra gang til gang. En god måde at få tømt køleskabet på.

Det er helt fint at bruge frosne grøntsager i stedet for friske, men så kog dem i 20 minutter i stedet for.

Den portion jeg laver i videoen, som ingredienserne her er til, er til to personer. men der bliver rester af sovsen. Så bare lav flere grøntsager til samme mængde sovs. Er du bekymret for om der er nok sovs så kom lidt mælk, fløde eller fond i for at strække den.

Madras karry er den gule karry vi også bruger til boller i karry.

Ingredienserne - Max M Rasmussen