Videre til indhold | Videre til menunavigation

Kvalimad nyhedsbrev Ca. 1 gang om måneden.
Tilmeld dig med din e-mail.

Læs mere her.
Sektion
Du er her: Forside Opskrifter 3 chokolader (Trois Chocolat)

Dessert
Klatkager
Æblegele
 
Kage
Brownies
Klatkager
 
 

3 chokolader (Trois Chocolat)

— Arkiveret under ,

En usædvanlig lækker og kraftig kage/dessert. Grundlæggende er det en kagebund med 3 slags chokolademousse på. Rækkefølgen er lagkagebund, hvid, lys og mørk mousse. Svær at lave!

3 chokolader (Trois Chocolat)

Trois chocolate - Chokoholisk nærbillede

Kagebund

  • 1 lagkagebund

Mørk chokolade mousse

  • 100 gr mørk chokolade
  • 2 æg
  • 2 blade husblas
  • 1 dl fløde

Lys chokolade mousse

  • 100 gr mælkechokolade
  • 2 æg
  • 2 blade husblas
  • 1 dl fløde

Hvid chokolade mousse

  • 100 gr hvid chokolade
  • 2 æg
  • 2 blade husblas
  • 1 dl fløde

Ganache

  • 50 g mørk chokolade
  • 1/2 dl fløde

Stænk lagkagebunden med Grand Marinier. Dæk den med ganachen.

Trois chocolate - et helt stykke

For hver mousse

Læg husblas i blød

Smelt chokoladen.

Pisk flødeskummet. Gem 2 spsk.

Pisk æggehviderne

Smelt husblas i de 2 spsk fløde

Bland æggeblommerne i flødeskummet

Bland den smeltede husblas med fløde i chokoladen

Bland flødeskum og chokolade

Bland de piskede æggehvider i

Hæld i formen og glat ud.

Lad kagen stå koldt i mindst 4 timer

Handlinger tilknyttet webside

klumpet chokolade

Skrevet af Anonym bruger den 29/05 2010 14:51
nu har jeg prøvet at lave mousse efter den her opskrift flere gange... og det går galt hele tiden :/ når jeg hælder husblas med fløde ned i chokoladen, bliver det straks til en stor sammen-mast klump! virkelig frustrerende... har du nogen råd til hvad jeg gør galt??

klumpet chokolade

Skrevet af Max M den 30/05 2010 14:50
Uh ja. Den er svær at få til at lykkedes.

Jeg tørrer husblassen på et viskestykke, så der er så lidt vand på som muligt. Smelter husblassen med fløde, blander sammen osv.

Nøglen til at få det til at virke er at få det hele gjort i "en bevægelse" så det går meget hurtigt. Hvis den begynder på det der klumpen så fortsæt med næste trin hurtigt.

problemet er at det er en kage jeg fik hos en lille fransk bager i sydfrankrig, som jeg ikke har set andre steder, men som jeg var helt pjattet med.

Jeg har desværre ikke fundet andet end løse sketcher på fransk til hvordan den skal laves. Så jeg eksperiementerede nogle gange med den og fik den ovenstående opskrift til at virke.

En normal chokolademousse falder sammen når den har stået en dags tid. Så der er nødt til at være husblas i for at den kan holde en dag eller to. Det er det der giver problemet. At få husblassen blandet i på det rigtige tidspunkt.

Jeg eksperimenterer stadigvæk med at gøre det anderledes, fordi jeg syntes den ovenstående fremgangsmåde er besværlig og svær.

Sidst jeg lavede den, for et par uger siden gjorde jeg det lidt anderledes. Det er stadigvæk besværligt men lidt nemmere at få til at lykkedes:

Smelt chokoladen.

Smelt den iblødlagte husblas med lidt af fløden.

Pisk æggehviderne i en skål.

Pisk flødeskummet i en anden skål. Det er starten på "grundblandingen".


Vend æggeblommerne ud i grundblandingen.

Rør lidt af grundblandingen i det smeltede chokolade, så chokoladen bliver tyndere og nemmere at arbejde med.

Vend så chokoladeblandingen i grundblandingen.

Vend husblassen ud i grundblandingen.

Vend æggehviderne i grundblandingen.

Hæld op i formen.


Den måde er som sagt nemmere, men jeg syntes at moussen bliver lidt mindre luftig.

Kagen var dog stadigvæk et stort hit.

Den kage jeg har taget billedet af til opskriften er lavet på denne maden.


Hmmm ... det er en af de opskrifter der virkelig kunne bruge en video.

klumpet chokolade

Skrevet af Anonym bruger den 13/06 2010 10:54
tusind tak for dit svar :)
vil da helt klart prøve igen en dag, med den anden fremgangsmåde. Den første fremgangsmåde er simpelthen for risikabel at gøre... tør simpelthen ikke at prøve den igen... men tror bestemt at en kage som denne, har brug for en video :D det ville gøre det noget lettere...

klumpet chokolade

Skrevet af Anonym bruger den 13/01 2011 16:21
Lav chokoladen mousse uden husblast, som den rigtig skal laves. Husblast er for amatører :-)

klumpet chokolade

Skrevet af Max M den 13/01 2011 17:57
Det er normalt en god idé, men ikke til den her kage. Det mindsker holdbarheden og strukturen.

klumpet chokolade

Skrevet af Anonym bruger den 17/03 2011 12:16
Lige præcis :)

klumpet chokolade

Skrevet af Anonym bruger den 19/07 2011 12:19
Hej jeg vegetar så jeg bruger aldrig husblas men den her opskrift lyder dog helt fantastisk, er det muligt at erstatte husblas med noget andet eller helt at undlade det i opskriften?

klumpet chokolade

Skrevet af Anonym bruger den 19/07 2011 18:31
du kan købe agar-agar (tang pulver) i din lokale helsekost eller på nettet. Det virker ligesom gelatine/husblas.

klumpet chokolade

Skrevet af Anonym bruger den 21/07 2011 11:44
Hvad med at komme husblassen i den varme smeltede chokolade, og si det for at sikre at der ikke er klumper i???

Fremgangsmåde

Skrevet af Anonym bruger den 31/08 2010 11:38
Skal opskriften forståes sådan, at man hælder mousselagene direkte ovenpå hinanden efterhånden som de er færdige, eller skal de i forme hver for sig, og så lægges sammen til sidst?

Fremgangsmåde

Skrevet af Max M den 31/08 2010 12:25
De skal lægges oven på hinanden med det samme. Du kan ikke flytte en chokolademousse.

Dagen før?

Skrevet af Anonym bruger den 02/09 2010 13:09
Kan jeg lave kagen dagen før?

Dagen før?

Skrevet af Max M den 02/09 2010 15:13
Ja det kan du godt. Bare opbevar den i køleskabet.

Dagen før?

Skrevet af Anonym bruger den 14/12 2010 13:31
Hvis den skal bruges samme dag, kan man så undlade husblas?

Dagen før?

Skrevet af Max M den 14/12 2010 14:58
Det har jeg ikke prøvet. Det er bestemt ikke umuligt, men jeg kan ikke sige det med sikkerhed.

Dagen før?

Skrevet af Anonym bruger den 18/12 2010 14:36
kagen er lavet, uden husblas, og er på køl. skal spises i aften! vender tilbage med resultatet :)

Dagen før?

Skrevet af Anonym bruger den 20/12 2010 11:16
smagen fejlede ikke noget, og der blev spist op :o)
Men det dur ikke uden husblas!
Den blir slet ikke fast nok, og er næsten umulig at skære!

Den blev serveret med lidt vanilieis, og hindbær kompot ved. og det gjorde den bare endnu bedre :o)

Dagen før?

Skrevet af Max M den 20/12 2010 11:30
Ah ... tak!

Det er noget bøvl med det husblas, så det er trist at få bekræftet sin mistanke i dette tilfælde :-S

Men godt at du delte eksperimentet.

køle tid

Skrevet af Anonym bruger den 07/09 2010 19:08
Skal kagen køle minimum 4 timer efter hvert lag?
Håber på hurtigt svar efter jeg skal holde fødselsdag på fredag..... tik tak, tik tak...
tiden går :0)

køle tid

Skrevet af Max M den 07/09 2010 21:19
Nej, du skal bare lave lagene så hurtigt du kan, og så være forsigtig når du lægger dem oven på hinanden. Så du ikke får rørt dem sammen.

De plejer at være så faste at det ikke er noget problem hvis man har et blidt håndelag.

Anden opskrift..

Skrevet af Maria Nyholm den 12/09 2011 15:31
http://www.marmiton.org/rec[…]ncontre-marmiton_28613.aspx er der en lidt anderledes opskrift, som ser interessant ud - dog er der ingen bund, men det kan man jo bare selv lave.
Og nej, jeg kan ikke fransk. Brugte Google Translate - det er godt nok til at få en fornemmelse af fremgangsmåden

uden husblas som is

Skrevet af Anonym bruger den 27/10 2011 19:35
Jeg har god erfaring med at lave denne dessert uden husblas, men som is istedet for. Jeg laver hver mousse og sætter de brune i køleskabet. Bunden i springform med hvid mousse ovenpå og i fryseren i 1 times tid. Så smører jeg næste lag mousse på, fryser en 1 time og smører sidste lag på og fryser 1 time. Skal spises direkte fra frys, så det ikke smelter sammen... Kulden gør desserten mere frisk. Det er naturligvis mere tidskrævende, men den lykkedes hver gang :-)

Anden mousse?

Skrevet af Anonym bruger den 15/11 2011 16:55
Hej Max,

Jeg skal prøve at lave opskriften i weekenden, som et forsøg til nytårs menu'en. Jeg tænkte dog, kunne man evt. prøve at erstatte en af mousserne med eller tilføje f.eks. hindbærmousse? Skal lige se om jeg kan "master" din dessert før jeg vil eksperimentere selv;)
Emner
Bagning (57)
Dessert (53)
Eksotisk (18)
Frugt (10)
Gærbrød (11)
Hovedret (11)
Julemad (20)
Kage (55)
Kød (28)
Morgenmad (5)
Sauce (22)
Snack (1)
Sous vide (2)
Stivelse (11)
Suppe (14)
Surdej (4)
Vegetar (12)
 
Doner penge og bliv kvalimad sponsor

Kvalimad koster penge at drive. Server, trafik, hosting, videoudstyr, mad, ingredienser osv.

Hvis du kan lide sitet er du velkommen til at dele udgifterne med mig :-D Alle beløb er velkomne, og går direkte til driften.

 
 
Seneste diskussions indlæg
Foie gras er ikke godt for dyrene ...
maxm - 2011-12-30 19:04:31
Re: Valg af indbygningsovn
Robert - 2011-12-05 17:32:49
Re: Valg af indbygningsovn
Bageren9600 - 2011-12-05 12:38:04
Re: Valg af indbygningsovn
Graekeren - 2011-11-24 23:36:00
Re: LISS Sifon
fnug5 - 2011-11-21 05:49:18