Mine værktøjer
Du er her: Forside Opskrifter Manhatten style amerikansk cheesecake

Manhatten style amerikansk cheesecake

— Arkiveret under , , ,

Ostelagkage/cheesecake - nej det er langt fra det sammen. I en amerikansk cheesecake er der rent faktisk rigtig flødeost, og i modsætning til den kendte danske ostelagkage er den bagt. Det er ikke en kage jeg bager tit. Den er tæt, den er tung. Men den *er* altså også dejlig. Specielt når der kommer gæster.

Manhatten style amerikansk cheesecake

Manhatten style cheesecake

Ingredienser

bund
  • 200 gram digestive kiks (½ rulle)
  • 3 spsk smeltet smør
ostemasse
  • 1200 gram flødeost, fx mascarpone
  • 225 gram sukker (2½ dl)
  • 3 spsk mel eller maizena
  • Kornene af en stang vanille, eller 1 spsk vanillesukker
  • 2½ dl creme fraiche eller tyk drænet græsk yoghurt.
  • 4 æg
  • 1 revet appelsinskal
pynt
  • 1 dl jordbærsyltetøj uden kerner.

Fremgangsmåde

Bunden

 

Blend kiks og smør sammen i en food processer. Eller smulder kiksene med fingrene og bland smørret i.

Bag ca. 10 minutter ved 150 grader.

Ostemassen

Bland det hele sammen i en skål og rør det sammen med håndmixer, grydeske eller kødkrogen på en køkkenmaskine.

Rør så lidt som muligt. Hvis der kommer for mange luftbobler i, så hæver kagen op når den bages. Det er ikke meningen.

Hæld det i springformen oven på den forbagte bund.

Pynt

Fordel marmeladen over kagen i klatter. Kør en kniv igennem så den bliver marmoreret.

Bagning

Bages i ca. 1-  1½ time ved 150 grader. Indtil den interne temperatur er 70-72 grader. Brug gerne stegetermometer de første gange.

Den skal blævre lidt i midten men ikke skvulpe.

Hvis du stikker en kniv ned i midten af den, skal den også være ren når du tager den op.

Bagningen er klart det sværeste. Fordi kagen er så flydende er det er en meget vanskellige kage at få korrekt, hvis man ikke kender teknikken. Selv forskellen på størrelsen af springformen har stor betydning.

Noter

Hvis du bruger min hjemmelavede mascarpone opskrift, så passer det med at du skal lave af 2 liter fløde. Lad den endelig dræne længe. Mindst et døgn. Hvis osten er for flydende risikerer den at skille når der kommer surmælksprodukt i.  (Bitter erfaring!)

Kagen er bedst dagen efter.

Ostekage er en variation af en bagt creme.

Surmælksproduktet er vigtigt for smagen af kagen. Uden det smager den bare som en kæmpe creme brulee.

Handlinger tilknyttet webside

uhmm

Skrevet af Anonym bruger den 13/09 2010 11:30
Årh, jeg ELSKER cheesecake :-D Jeg kan anbefale at komme mandler og hakket hvid chokolade i bunden, det plejer jeg at gøre...

Mange hilsner
Birthe aka. Newyorkerbyheart

uhmm

Skrevet af maxm den 13/09 2010 12:57
Din opskrift ser nu heller ikke værst ud :-d

uhmm

Skrevet af Anonym bruger den 05/11 2010 09:39
Heja MAx. Jeg kommer fra NOrje. Jeg er meget sulten tit, og dine opskrifter er det bedste, eller som vi siger i Berlin "Das scheise" Isæe flødebollerne og denne kage. Man its fingerlicking good. Mit danske er ikke så godt, så undskyld de mange fremmeord. KValimad, ikke ad.
Kærlig hilsen.
Kaarde.

Bunden

Skrevet af Anonym bruger den 13/09 2010 17:14
Der står "Blend kiks og ost sammen i en food processor". Du mener vist "smør" :-)

Bunden

Skrevet af maxm den 13/09 2010 17:17
Hehe .. ja det mener jeg vist.

Bunden

Skrevet af Anonym bruger den 11/10 2010 08:41
"Rør så lidt som muligt. Hvis der kommer for mange luftbobler i, så hæver kagen op når den bages. Det er ikke meningen."

Ja, under selve bagningen, men efterfølgende falder den fint sammen og bliver udmærket kompakt.
De par gange hvor jeg har rørt så lidt som muligt har jeg ikke fået tingene ordentligt blandet sammen og der kommer klumper.

Bare giv den gas når du rør, den skal nok sætte sig,

/Brian K

1200 gram??

Skrevet af Anonym bruger den 29/10 2010 08:52
1200 gram flødeost, fx mascarpone
Synes at 1200 gram lyder af lidt meget?? 120 gram måske? :)

1200 gram??

Skrevet af maxm den 29/10 2010 11:51
Jeg har aldrig sag den var hverken sund eller billig :-D 1,2 kg er helt korrekt.

Det er lidt over en liter, og det er vel ikke så meget at hælde i en springform når man tænker over det.

Jeg bruger altid hjemmelavet mascrpone til den, så er den ikke slemt dyr.

Fantastisk!!!

Skrevet af Anonym bruger den 07/11 2010 08:09
Først vil jeg sige 1000 tak for en fantastisk side!

Næst så er det helt sikkert den bedste cheesecake jeg har smagt.
Jeg vil varmt anbefale at man bruger din opskrift til hjemmelavede mascarpone.

Hilsen
En stor fan :)

Den faldt sammen ??

Skrevet af Anonym bruger den 17/11 2010 10:07
Igår lavede jeg din cheesecake og jeg købte KUN de bedste ingredienser i SuperBest, især osten brugte jeg mange penge på og købte en italiensk der kostede KASSEN !

Jeg havde ikke en springform så jeg lavede den i et ovnfast fad. Den hævede op så den lignede en soufflé i ovnen og jeg prøvede at stikke en kniv i og der han ikke noget der hang fast.
Da jeg tog den ud faldt den sammen så nu er den på højde med en klapsammen-mad.
Har jeg gjort noget forkert for som du skriver er det svært med bagningen?

Mvh.
Anders

Den faldt sammen ??

Skrevet af maxm den 17/11 2010 10:39
Den skal ikke hæve op i ovnen.

Den tykkelse den har når du kommer den i fadet, det er også den tykkelse den har når den er færdig.

Ok. Den hæver en lille smule op, men ikke ret meget.

Så jeg tror bare du har brugt et for stort fad.

Den faldt sammen ??

Skrevet af Anonym bruger den 17/11 2010 11:35
Ok Max.
Tak for det og så er det, som du siger blot fordi fadet har været for stort.
Din hjemmeside har virkelig givet mig blod på tanden mht. madlavning ! og forresten smager kagen som "En lille engel der tisser mig på hjertet" SOM EN DRØM. og så brugte jeg idéen med hvid chokolade i bunden. Er du gal det er godt !

husblas

Skrevet af Anonym bruger den 19/11 2010 15:04
hej max kan man erstatte husblassen?

husblas

Skrevet af maxm den 19/11 2010 17:26
Hvilken husblas?

husblas

Skrevet af Anonym bruger den 21/11 2010 20:48
hov jeg skrev vist i den forkerte opskrift :) jeg så der var et par opskrifter hvor der indgik husblas, og ville vide om det var muligt at erstatte det?

husblas

Skrevet af maxm den 22/11 2010 10:03
Hehe ... ja det kan man godt. Det er et spørgsmål jeg har fået nogle gange nu. Bør nok lave en artikel om det

Det står en del i denne tråd.

http://debat.sol.dk/show.fc[…]rence=55&posting=194582

husblas

Skrevet af Anonym bruger den 22/11 2010 19:43
tusind tak for hurtig respons :) desuden. super hjemmeside. er blevet helt afhængig :)

Hvor mange er den til?

Skrevet af Anonym bruger den 23/02 2011 18:55
Hej!
Sikke en lækker side du har. Jeg kunne bare godt tænke mig at vide hvor mange personer du tror der er til i sådan en kage?

Vh Maria

Hvor mange er den til?

Skrevet af maxm den 23/02 2011 20:57
Det kommer jo an på i hvilken sammenhæng man spiser den. Hvis det er til en kop kaffe så er der vel til en 12 personer. 8 hvis de er meget ... meget sultne.

Hvor mange er den til?

Skrevet af Anonym bruger den 24/02 2011 18:39
Så til dessert efter falafler, er der til 20 :P Tak for det hurtige svar!

Noter

Skrevet af Anonym bruger den 21/06 2011 17:20
Jeg har bager Cheese Cake 1 gang om ugen og jeg har aldrig haft brug for Maizena og bruger heller ikke tykmælk. Derudover bruger jeg philadelphia ost. En helt anden ting er at jeg syntes at konsistensen bliver bedre hvis man bager den i vandbad. Jeg selv har en damp ovn og bager den ved 82 graders damp i 1½ time og samler kagen når den er afkølet.

Bagning af kagen

Skrevet af Anonym bruger den 26/06 2011 07:22
Du skrive den er svær at bage og kræve en særlig teknik? Hvad betyder det? Altså man sætter kagen i ovenen og venter....jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort forkert, men selv efter 1,5 time skvulper det hele lige meget hvor jeg stikker en kniv i? Jeg har brugt opskriften på den hjemmelavede marcaspone, og den den havde fået lov at stå i 1,5 døgn og havde en fin tyk konsistens, for jeg tænker at det måske er fordi den er skilt? Måske det ikke er så god en anbefaling hvis det nemt sker? Du skriver selv at det var bitter erfaring og jeg er helt enig - synes også at det er surt, med alt den tid og 20 ventende gæster at det hele bare kan smides ud!

Bagning af kagen

Skrevet af maxm den 26/06 2011 13:49
De svære er at vide hvornår den er færdig.

Den eneste sikre måde at måle det på er ved at måle kagens interne temperatur med et stegetermometer.

Når man så har prøvet det nogle gange kan man se det på konistensen. Hvis den er for blævret så har den ikke fået nok endnu.

Bagning af kagen

Skrevet af maxm den 26/06 2011 13:53
Det er i øvrigt et problem der er fælles for alle bagte cheesecake opskrfter. Ikke kun min opskrift.

Bortset fra det, og med fare for at lyde lidt bagklog :-S, så er det sjældent en god idë at lave uprøvede ting når man skal have gæster.

springform

Skrevet af Anonym bruger den 01/09 2011 14:31
hvor stor skal springformen være??

springform

Skrevet af maxm den 01/09 2011 17:57
Sædvanlig størrelse. En 20 cm.

skilt creme

Skrevet af Henning Smith den 08/12 2011 11:39
Hej max.
Du skriver at ostecremen risikerer at skille.
Giver det sig udslag i, at den bliver tynd som tykmælk under sammenrøring, og derfor ikke bliver fast i ovnen?
Jeg har selv lavet osten efter din opskrift. Den blev drænet i godt et døgn og var grynet yderst og cremet inderst efter dræning

Tak for en FED side.

-henning

skilt creme

Skrevet af maxm den 10/12 2011 18:38
Nej den bligver noget tyndere når man blander æg osv. i. Det er ikke i sig selv et tegn på det. Den var skilt efter den blev bagt?

skiklt creme

Skrevet af Henning Smith den 11/12 2011 13:14
Nej, men den var langt fra færdig efter 1,5 time. den blev dækket med staniol og fik ca. 1 time mere før den var rimelig fast of slap kniven.
Men den smager super.

skiklt creme

Skrevet af maxm den 11/12 2011 18:07
Ja det unøjatige ovne vi har giver mange problemer. Stegetermometeret er vore ven.

Skal man bruge food processer?

Skrevet af Anonym bruger den 28/02 2012 12:41
Hejsa. Da jeg ikke ligger inde med en food processer, er det så andre alternativer?

Venligste hilsner herfra

Skal man bruge food processer?

Skrevet af maxm den 29/02 2012 09:58
Som der står i opskriften, kan man smuldre kiksene med fingene. Jeg har også indsat en video.

Cremefraiche

Skrevet af Anonym bruger den 15/11 2012 08:40
Hvilken slags cremefraiche er bedst at bruge? 18% eller den venlige 38%?

Cremefraiche

Skrevet af maxm den 15/11 2012 11:25
Jeg vælger aldrig light produkter til noget. Så jeg kan ikke sige hvordan 18% cremefraiche virker ;-) Dog ved jeg at en mindre fed creme fraiche har større tendens til at skille.

Video?!

Skrevet af Anonym bruger den 07/03 2013 16:45
Hejsa Max:-)
Ville gerne vide hvis du gad at lave en video opskrift til denne cheesecake, da jeg forstår tingene mere når man for det forklaret detaljeret
Tak på forhånd:-)

ostecreme

Skrevet af Anonym bruger den 31/01 2014 09:25
hej bare en lille kommentar, du skriver at man ikke skal piske for meget da den ellers hæver op, en ide til andre var måske, at man piskede ostemassen først uden at komme æggene og når det er pisket godt igennem kan man komme æggene i og piske let sammen, det prøvede jeg og det virkede fint. Hilsen Lena

Cheese cake , ostecream lagkage

Skrevet af Anonym bruger den 11/02 2015 20:06
Hvis man går til Philadelphia cheese hjemmeside så kan man se hvordan vi lavet en N.Y. Style cheese cake, i nord amerika.

Cheese cake , ostecream lagkage

Skrevet af Anonym bruger den 11/02 2015 20:51
Hvis man går til Philadelphia cheese hjemmeside så kan man se hvordan vi lavet en N.Y. Style cheese cake, i nord amerika.

Fryseegnet

Skrevet af Anonym bruger den 06/12 2015 19:26
Jeg har vil høre om bagt chessekake er Fryseegnet ?

Mvh. Therese
Emner
Bagning (98)
Cupcake (11)
Dessert (73)
Eksotisk (20)
Fisk (5)
Frugt (13)
Glutenfri (18)
Gærbrød (30)
Hovedret (34)
Julemad (26)
Kage (81)
Kød (38)
LCHF (9)
Morgenmad (13)
Sauce (25)
Snack (3)
Sous vide (2)
Stivelse (17)
Suppe (18)
Surdej (4)
Tilbehør (5)
Vegetar (48)
 
 
Doner penge og bliv kvalimad sponsor

Kvalimad koster penge at drive. Server, trafik, hosting, videoudstyr, mad, ingredienser osv.

Hvis du kan lide sitet er du velkommen til at dele udgifterne med mig :-D Alle beløb er velkomne, og går direkte til driften.

mobilepay (ny):
2993 4296

paypal: