Mine værktøjer
Du er her: Forside Opskrifter Æbleskiver - amerikanske pandekager - pandekage lagkage

Æbleskiver - amerikanske pandekager - pandekage lagkage

— Arkiveret under , , , , ,

Opskrift med video - Klassisk nordisk mad. En rund kage bagt på pande, som alle danskere kender og elsker. Gode både med flormelis, marmelade eller sirup. Den samme opskrft kan bruges til at lave de små tykke amerikanske pandekager man tit ser på film. Man kan også bruge den til at lave en lækker lagkage med.

Æbleskiver - amerikanske pandekager - pandekage lagkage

Pancakes og æbleskiver til familliemiddag

Ingredienser

  • 240 gram mel (4 dl) (Erstat med 120 g mandelmel + 120 g majsmel for glutenfri)
  • 1/4 tsk salt
  • ½ tsk natron
  • 4 dl kærnemælk
  • 1 tsk revet citronskal
  • 3 æg
  • 1 spsk sukker
  • 1 spsk vanillesukker (kan undværes)
  • 1 tsk citronsaft (kan undværes)
Til stegning

Der er en opskrift på almindelige danske pandekager her

 

 

Fremgangsmåde: æbleskiver

Æbleskiver med flormelis og hybenmarmelade
Æbleskiver med flormelis og hybenmarmelade

Skil æggehviderne fra blommerne i en røreskål.

Hæld citronsaften og sukkeret ved hviderne.

Bland resten i en anden skål, og rør det til en tyk ensartet dej.

Pisk hviderne stive med sukkeret og citronsaften.

Vend hviderne i dejen.

Bag æbleskiverne ved mellem varme.

Fyld hullerne i panden op til 3/4.

Der skal ca. ½ tsk smør og ½ dl dej til hver æbleskive.

Når kanterne begynder at blive faste, og du kan vende dem uden at de går i stykker,så vend dem 1. gang og lad den flydende dej komme nederst.

Når hele æbleskiven har fast overflade, så vend dem jævnligt så de bliver gyldne og sprøde over det hele.

Fremgangsmåde: amerikanske pandekager

Amerikanske pandekager med smør og sirup
Amerikanske pandekager med smør og sirup

Bland dejen som til æbleskiver.

Steg dem på en almindelig pande ved mellem varme.

Pandekagerne skal være ca. 5-10 cm. i bredden. Det er lidt over ½ dl (3-4 spsk) dej per pandekage. Dejen er lidt tyk i det, så de flyder ikke så meget ud som til danske pandekager. Det betyder også at du bare skal hælde dejen på panden, så får de den rigftige tykkelse på panden af sig selv.

Steg dem på den ene side indtil boblerne der kommer i dejen ikke forsvinder igen. Dvs. de laver så huller ude i kanten som blilver der,

Vend dem så og steg dem gyldne på den anden side.

Fremgangsmåde: "pandekage lagkage"

  • 1 dl kærnemælk ekstra i dejen så den nemmere flyder ud til hele panden.
  • 1/4-½ liter syltetøj til mellem lagene. (Du kan bruge hvad du har lyst til. Fx nutella eller andet.)
  • flødeskum af 1/4 liter fløde, eller: 2 dl flormelis + 1 spsk vand, til glasur.
Lagkage pandekage
En lagkage lavet af pandekager.

 

Bland dejen som til æbleskiver. Der er dog ikke den store grund til at piske æggehviderne for sig og vende dem i. Bar bland de våde ting først og så mel og natron i til sidst.

Steg dem ved mellem varme som pandekager der fylder hele panden.

Brug ca. 1½-2 dl dej per pandekage. Det giver ca. 6 pandekager med em mellemstor pande.

Lad pandekagerne køle af.

Læg pandekagerne i lag med syltetøjet.

Pisk fløden til flødeskum og dæk kagen. Det er min favorit!

eller:

Rør en tyk glasur af flormelis og vand og kom dem oven på den øverste pandekage.

Glutenfri

Her er en portion æbleskiver jeg lavede glutenfri. I stedet for 240 g hvedemel brugte jeg 120 g mandelmel og 120 g majsmel. De blev faktisk en smule bedre end normalt.
Her er en portion æbleskiver jeg lavede glutenfri. I stedet for 240 g hvedemel brugte jeg 120 g mandelmel og 120 g majsmel. De blev faktisk en smule bedre end normalt.

Noter

Personligt tror jeg at amerikanske pandekager blev udviklet af skandinaver der ikke tog en æbleskivepande med til USA da de udvandrede, og derfor måtte bruge en almindelig flad pande. Det er i hvert fald helt den samme dej der bruges.

Da den laver ret luftige pandekager er den også den bedste pandekage dej til lagkage.

Det er ikke nødvendigt at bruge kærnemælk. Yoghurt, tykmælk, ymer osv. er lige så godt. Bare bland det med lidt almindeligt mælk så dejen ikke bliver for tyk.

Relateret indhold
Handlinger tilknyttet webside

ÆBLE - skiver

Skrevet af Anonym bruger den 08/02 2010 23:41
Der skal naturligvis en skive æble i alle æbleskiverne. Gerne en gammel, smagsfuld sort, som f.eks. Cox Orange.

Det er jo indbagte skiver af æble, som vi taler om. Alt andet er forfalskninger.

Så, når bunden er stivnet, drejes den stivnede dej 90 grader og æblestykket puttes ind. Først herefter drejes den stivnede bund til 180 grader (på hovedet).

m.v.h. Emil

Brunch

Skrevet af Anonym bruger den 13/02 2011 20:02
Min kone havde en stak kollegaer til brunch i dag, og jeg lavede disse pandekager. De blev fremragende. Jeg fik iøvrigt ros for brødet, som var af den gode, grydebagte slags. Tak for opskrifterne.

dagen inden?

Skrevet af Anonym bruger den 10/04 2011 15:05
Hej madskribent :)
Vil lave denne lækre pandekagelagkage. Kan man lægge lagkagen sammen dagen inden den skal spises og lade den trække, eller bliver den lige rigeligt snasket herved?
Mvh Maiken

dagen inden?

Skrevet af maxm den 10/04 2011 19:57
Den kan sagtens laves dagen inden.

Ang. amerikanske pandekager

Skrevet af Anonym bruger den 26/08 2011 17:16
Hej :)

Super blog. Jeg har et lille råd til amerikanske pandekager. Ang. af portionen giver friskpiskede æggehvider giver den helt rigtige konsistens.

Amerikanske pandekager

Skrevet af Jan Madsen Jensen den 10/12 2011 13:54
Hej Max
Mange tak for din artikel om klaret smoer/stegehemmeligheden.Familien skriger paa amerikanske pandekager hvert andet oejeblik.Problemet med alm. smoer er at de meget let braender paa,og det har plaget mig i aarevis!!! Her i Brasilien kan man koebe en type smoer paa flaske,ikke lavet helt paa samme maade men virker fint.Endnu en gange mange tak.
janbrasil

Hvor mange amerikanske pandekager (stk.) bliver der ca. ud af dejen? :-)

Skrevet af Anonym bruger den 22/07 2012 14:50
Hvor mange amerikanske pandekager (stk.) bliver der ca. ud af dejen? :-)

Hvor mange amerikanske pandekager (stk.) bliver der ca. ud af dejen? :-)

Skrevet af Anonym bruger den 22/07 2012 16:56
Jeg citerer: "Brug ca. 1½-2 dl dej per pandekage. Det giver ca. 6 pandekager med em mellemstor pande."

Kh Sidsel :-)


Hvor mange amerikanske pandekager (stk.) bliver der ca. ud af dejen? :-)

Skrevet af maxm den 22/07 2012 21:37
Det er korrekt mht. Store pandekager. Små pandekager giver vel en 4- 5 gange så mange.

æbleskiver

Skrevet af Anonym bruger den 15/11 2012 06:45
Det vil jeg prøve.Kan man undvære citronskal. Hvor har du mange gode opskrifter og en god hjemmeside.



Emner
Bagning (98)
Cupcake (11)
Dessert (73)
Eksotisk (20)
Fisk (5)
Frugt (13)
Glutenfri (18)
Gærbrød (30)
Hovedret (34)
Julemad (26)
Kage (81)
Kød (38)
LCHF (9)
Morgenmad (13)
Sauce (25)
Snack (3)
Sous vide (2)
Stivelse (17)
Suppe (18)
Surdej (4)
Tilbehør (5)
Vegetar (48)
 
 
Doner penge og bliv kvalimad sponsor

Kvalimad koster penge at drive. Server, trafik, hosting, videoudstyr, mad, ingredienser osv.

Hvis du kan lide sitet er du velkommen til at dele udgifterne med mig :-D Alle beløb er velkomne, og går direkte til driften.

mobilepay (ny):
2993 4296

paypal: