Mine værktøjer
Du er her: Forside Opskrifter Foccacia brød

Foccacia brød

— Arkiveret under , , ,

Opskrift med video - Foccacia er et italiensk fladbrød som er i familie med Pizzaen. Men i modsætning til pizzaen så serveres foccacia brød som et tilbehør. Jeg har serveret det nogle gange til familliefester. Det forsvinder hurtigere end "verdens bedste brød", og jeg bliver konstant plaget om opskriften. Så her er den.

Foccacia brød

Foccacia i kurv

Ingredienser

Brød

  • 1 ærtestørrelse gær
  • 4 dl vand
  • 8 dl hvedemel
  • 2 tsk salt

Krydderolie

  • 1 dl olie
  • 25 gram friske krydderurter.
  • 2 fed hvidløg
  • 5 gram salt (1 lille tsk fuld)

Fremgangsmåde


Krydderolie

Hæld olie, grofthakket hvidløg og krydderurter op i en gryde og varm det op til en 50 grader. Ca. samme temperatur som varmt vand fra hanen. Det skal ikke være alt for varmt. Kun  lige varmt nok til at aromastofferne trækker ud af krydderierne.

Lad det stå og trække til du skal bruge det. Mindst en ½ times tid. Så trækker kryddersmagen ned i brødet sammen med olien. Hvilket ikke sker hvis du bare kommer krydderierne på dejen inden du bager.

Brød

Helt foccaciabrød

Det er grundlæggende den samme dej som til "Verden bedste brød".

Bland alle ingredienser sammen og lad dejen hæve i 10-12 timer.

Hæld den ud på et meldække bord. Fold den og rul den sammen til en kugle.

Kom kuglen op på en bradepande med bagepapir. Kan med fordel være en bradepande med høj kant, så krydderolien ikke løber ud i ovnen.

Smør dine hænder ind i godt med olie, og klap dejen indtil der er olie over det hele. Det forhindrer dejen i at tørre ud imens den hæver, og brøddet bliver mere luftigt.

Lad det hæve i 1½ time.

Kom krydderolien på med en ske. Med krydderierne. Fordel det godt.

Prik dejen ned med fingrene så krydderierne og olien ikke løber af. Ligesom man gør med remoncen på en brunsviger. En masse huller der holder på det gode.

Kom til sidst saltet på.

Lad det hæve en ½ time mere.

Bages i 20-25 minutter ved 200 grader varmluft. Indtil det er godt brunt.

Jeg bager det på en pizzasten af støbejern, som har en kant der forhindrer at jeg får olie i ovnen. Hvis jeg skulle bage det på en almindelig pizzasten ville jeg komme brødet i en dyb bradepande, og så anbringe den oven på pizzastenen når det skulle bages.

Noter

Du kan bruge alt slags olie. Oliven eller jomfruoliven er godt, Selv foretrækker ejg dog en 50/50 blanding af jomfruolivenolie og almindelig smagsløs olie, som raps eller majsolie.

Du bestemmer selv hvilken krudderurter du bruger. Jeg plejer at tage godt med rosmarin og så ellers lige dele af resten jeg har i krydderbedet eller potter.

Jeg bruger fx: persille, timian, oregano, kørvel, salvie, koriander, basilikum, citronmelisse, mynthe, purløg, koriander. Bare lidt af det hele. Du kan også sagtens udskifte nogle af dem med tørrede krydderurter i stedet for

Italienerne laver det som et fladbrød, men jeg syntes faktisk det bliver endnu bedre hvis man laver en dobbelt portion som så ender med at blive lige så højt som et franskbrød.

Du kan også vælge at bruge den halve portion dej, så bliver den mere ligesom en pizza. Det er også godt.

Handlinger tilknyttet webside

Kommentarer

Denne artikel har fået så mange kommentarer (97) at siden er blevet MEGET STOR. Derfor vises kommentarerne ikke med mindre du vælger det. Bare tryk på linket herunder og så kan du se dem. Bemærk at det tager flere sekunder for siden at vises med kommentarer.
Emner
Bagning (98)
Cupcake (11)
Dessert (73)
Eksotisk (20)
Fisk (5)
Frugt (13)
Glutenfri (18)
Gærbrød (30)
Hovedret (34)
Julemad (26)
Kage (81)
Kød (38)
LCHF (9)
Morgenmad (13)
Sauce (25)
Snack (3)
Sous vide (2)
Stivelse (17)
Suppe (18)
Surdej (4)
Tilbehør (5)
Vegetar (48)
 
 
Doner penge og bliv kvalimad sponsor

Kvalimad koster penge at drive. Server, trafik, hosting, videoudstyr, mad, ingredienser osv.

Hvis du kan lide sitet er du velkommen til at dele udgifterne med mig :-D Alle beløb er velkomne, og går direkte til driften.

mobilepay (ny):
2993 4296

paypal: