Videre til indhold | Videre til menunavigation

Kvalimad nyhedsbrev Ca. 1 gang om måneden.
Tilmeld dig med din e-mail.

Læs mere her.
Sektion
Du er her: Forside Opskrifter Funnel cake - churros - spanskrør

Bagning
Brownies
 
Dessert
Klatkager
Æblegele
 
Eksotisk
Couscous
 
Kage
Brownies
Klatkager
 
Video opskrift
Klatkager
 
 

Funnel cake - churros - spanskrør

— Arkiveret under , , , ,

Opskrift med video - Jeg fik churros første gang da jeg var 14, på ferie i spanien. Det må have været godt, for jeg har for længst glemt mit første kys, som jeg mener var nogenlunde omkring den samme tid, men jeg kan stadigvæk huske mine første "spanskrør" med sukker.

Funnel cake - churros - spanskrør

Churros

Ingredienser

  • 100 gram smør
  • 1 kop (2½ dl) vand
  • 1 kop (2½ dl) mel
  • 4 æg

 

  • ½-1 liter olie til at stege i

Fremgangsmåde

 

Lav dejen (Fremgangsmåden er den samme som i vandbakkelsesdejen, indtil æggene er rørt i.)

Bring vand og smør i kog.

Hæld melet i og rør godt rundt indtil det er en sammenhængende dej.

Lad det køle lidt af.

Pisk æggene i ét af gangen.

Kom dejen i en frysepose.

Steg dejen

 

Varm olien op til  170-180 grader.

Klip et hjørne af fryseposen. Ca. 1cm stort. Heller for småt end for stort til at begynde med.

Pres dej ud af posen og ned i olien i lange stænger. Form og længde har ingen betydning. Kom ikke flere i end at de kan undgå at hænge sammen.

Når de er gyldne på den ene side, så vend dem.

De skal have 5-10 minutter i alt.

Noter

Churros er en variation af en choux/vandbakkelses dej som frituresteges. Den laves over alt i verden hvor man har mel og olie til at stege i :-S

Du kan nøjes med at drysse dem med sukker, men du kan også servere dem med:

Varm chokolade dunkesovs

  • 100 gram mørk chokolade
  • ½ liter mælk
  • 1 spsk maizena
  • ½ dl sukker (4 spsk)

Varm det hele op i en gryde til det er en tyk sovs.

Handlinger tilknyttet webside

Spanskrør!

Skrevet af Anonym bruger den 21/09 2010 14:26
DAMN!

tak mange gange for den her opskrift, skal så meget prøves! Har aldrig haft nogen idé om hvordan man laver det - men længe vist de smager vildt nice.

mange tak for opskriften plus de mange andre opskrifter og andet gøgl på siden. mange tak, det er så nice du gider bruge tid på det.

Dejen

Skrevet af Anonym bruger den 07/11 2010 21:15
Når man laver dejen skal man så have øg i?

Dejen

Skrevet af Anonym bruger den 07/11 2010 21:15
Undskyld æg mener jeg

Dejen

Skrevet af Anonym bruger den 07/11 2010 23:24
Ja. Hvorfor er du i tvivl om det?

Mums

Skrevet af Anonym bruger den 19/11 2010 20:25
Hej!
Har lige fundet din fantastiske hjemmeside. Har lagt den som favorit og starter i morgen med en af opskrifterne.
Bor i Spanien, så spiser en del churros i løbet af året. Synd man ikke kan sende dem i en pakke, ellers havde jeg sendt et dusin. Nu når kulden er startet kan man købe dem på næsten alle gadehjørner.
På gensyn!
Johanne

...

Skrevet af Anonym bruger den 23/11 2010 20:35
Det var da det reneste lort.. Smager kun af æg, 4 æg.

spanskrør

Skrevet af Anonym bruger den 25/01 2011 17:50
må indrømme at jeg også blev lidt skuffet, de smager i hvert fald ikke som dem man får i tivoli..

spanskrør

Skrevet af Max M den 25/01 2011 19:06
Ok. Jeg kender ikke dem fra Tivoli, men jeg ved godt at der findes forskellige opskrifter. Jeg har selv en gang fået nogen der var mere vaffel agtige. Men den her er den traditionelle.

Hvis de smager af æg kan det typisk være fordi de har været stegt i for varm olie, så de bliver brune inden de er bagt indvendigt. Det samme resultat får man hvis de er for tykke.

spanskrør / TIVOLI SMAG

Skrevet af Anonym bruger den 28/12 2011 21:29
Jeg Har arbejdet på Bakken, der brugte vi fuldstændig samme opskrift, Eneste forskel var, at vi stegte dem i palmin, desuden brugte vi en maskine, som selv sprøjtede dem ud og også selv vendte dem

Hvor meget er en kop

Skrevet af Anonym bruger den 28/11 2010 13:15
Jeg har hørt at en kop normalt er 1 dl, men det ser ud til at det er meget mere hos dig?

Hvor meget er en kop

Skrevet af Max M den 28/11 2010 19:27
En kop er et officielt mål og det er 2½ dl.

Hvor meget er en kop (Tak for det)

Skrevet af Anonym bruger den 29/11 2010 08:03
Mange tak for det...

Så skal vi prøve at lave spanske rør igen.

churros

Skrevet af Anonym bruger den 08/06 2011 11:26
skal de ligne de i tivolier skal du bruge en sprøjtepose/plastik kræmmerhus fra slikbutik og en stjerne tyl.
Dem skal jeg da helt klart lave til min datter :P

Positivt overrasket!

Skrevet af Mathias Littau den 01/10 2011 23:34
Jeg lavede disse churros i min friture, som normalt er til pommes frittes - det fungerede helt fint. Jeg tilføjede dog lidt sukker samt vaniljesukker i dejen, for at gøre den lidt mere dessert-agtig. Churros'ene spiller forresten super godt sammen med kanel og sukker. De skal spises med det samme, da hvis de står for længe kommer til at smage af olie.

Super delikat dessert - den skal jeg 100% lave igen!!!

bortskaffelse af olien

Skrevet af Anonym bruger den 21/11 2011 20:10
hvordan og hvor skal den brugte olie hen. kan jeg bruge den til andet og må jeg hælde den i vasken/wc, når den er kold.
ps spanskrør smager foryende, jeg kan spise dem hurtigere en jeg kan lave dem. :-)

bortskaffelse af olien

Skrevet af Max M den 24/11 2011 14:09
Du kan bruge den til at stege andet mad i. Ingen grund til at smide maden ud.

Churros

Skrevet af Anonym bruger den 25/01 2012 12:36
Jeg må sige, jeg har prøvet denne opskrift i dag, men tilsatte 1 tsk vanilliesukker og de smagte himmelsk.
Tak den bruges igen.
Emner
Bagning (57)
Dessert (53)
Eksotisk (18)
Frugt (10)
Gærbrød (11)
Hovedret (11)
Julemad (20)
Kage (55)
Kød (28)
Morgenmad (5)
Sauce (22)
Snack (1)
Sous vide (2)
Stivelse (11)
Suppe (14)
Surdej (4)
Vegetar (12)
 
Doner penge og bliv kvalimad sponsor

Kvalimad koster penge at drive. Server, trafik, hosting, videoudstyr, mad, ingredienser osv.

Hvis du kan lide sitet er du velkommen til at dele udgifterne med mig :-D Alle beløb er velkomne, og går direkte til driften.

 
 
Seneste diskussions indlæg
Foie gras er ikke godt for dyrene ...
maxm - 2011-12-30 19:04:31
Re: Valg af indbygningsovn
Robert - 2011-12-05 17:32:49
Re: Valg af indbygningsovn
Bageren9600 - 2011-12-05 12:38:04
Re: Valg af indbygningsovn
Graekeren - 2011-11-24 23:36:00
Re: LISS Sifon
fnug5 - 2011-11-21 05:49:18