Mine værktøjer
Du er her: Forside Opskrifter Hjemmelavet kimchi - asiatisk surkål

Hjemmelavet kimchi - asiatisk surkål

— Arkiveret under , ,

Kimchi er den asiatiske variation af surkål. Forskellige grøntsager der er saltet og mælkesyre gæret. I modsætning til den europæiske surkål er den lave af kinakål og tilsat en masse krydderier. Jeg kan godt lide surkål, men Kimchi kan jeg spise direkte fra glasset.

Ingredienser

  • 1 Kinakål
  • 2 spsk salt

Dressing

  • 1 dl vand
  • 2 tsk sukker
  • 1 spsk maizena

Ekstra grønt

  • 1 spsk hvidløg finthakket eller presset
  • 1 tsk frisk hakket ingefær
  • 1 spsk hakket løg
  • 1 spsk fiske sauce
  • 1 spsk stærk chili finthakket
  • 1 porre i små stykker kan undværes)
  • 2 forårsløg i små stykker
  • 1 gulerod i julienne
  • 1/4 asiatisk radisse i julienne (stor & hvid)

Fremgangsmåde

Skær kålet i mundrette bidder. ca 2*2 cm. Læg det i blød.

Tag det op af vandet og dryp det af.

Tilsæt salt. Vend det hver ½ time. Indtil det har trukket i 1½ time i alt.

Kålen er nu meget salt og skal derfor skylles i tre gange i fersk vand.

Dressing

Lav en grød ved at hælde vand sukker og maizena i en gryde.

Rør rundt indtil det koger og er blevet tykt.

Kom resten af grøntsager og krydderier i grøden.

Bland kålet godt sammen med dressingen.

Kom det hele i et lufttæt glas. Pres det rigtigt godt sammen.

Lad det står og gære et lunt sted i et døgn eller to.

Sæt det køligt. I kælder eller køleskab.

Kan spises straks men bliver bedre efter en måneds tid.

Handlinger tilknyttet webside

Kimchi - syltede kinakål i chili, hvidløg og ingefær

Skrevet af Anonym bruger den 30/01 2011 09:16
Det er en dårlig opskrift på kimchi, efter min mening.
For det første er saltningen den vigtigste proces, hvor kålen kun skal halvere og saltes mellem bladene.
For det andet skal der anvendes koreansk chilipulver, som kan fås i flere kinesiske købmænd i København, fordi chilien skal være sød og stærk og ikke bitter.
Nå, men jeg skal kommme med et bedre bud på kimchiopskrift snarest...
mvh
Lene Kim

Kimchi - syltede kinakål i chili, hvidløg og ingefær

Skrevet af maxm den 30/01 2011 17:50
Halvering af kålene og saltning imellem bladene giver mere mening i storproduktion hvor man laver mange og det skal går hurtigt.

Det bliver nøjagtigt lige så saltede her. jeg har prøvet begge metoder og fandt ikke nogen smagsforskel.


Tak for tippet med det koreanske chilipulver. Jeg har ikke været helt tilfreds med min kimchi-chilismag, men har ikke kunnet finde ud af hvad forskellen er.

Jeg prøver at finde noget koreansk chili i en af mine asiatiske butikker.

En anden kimchi opskrift er også velkommen.

Kimchi - syltede kinakål i chili, hvidløg og ingefær

Skrevet af Anonym bruger den 18/08 2014 08:21
Jeg giver Lene Kim ret, det er en underlig opskrift, men hvis den virker for dig, er det fint. Umiddelbart vil jeg anbefale Maangchi.com/recipe/tongbaechu-kimchi Hun bruger en virkelig simpel fremgangsmade, de fleste kan folge, men ret meget sukker. Man kan variere mængden af sukker, fiskesovs, chili og seafood, som man lyster.

Kimchi - syltede kinakål i chili, hvidløg og ingefær

Skrevet af Anonym bruger den 12/02 2012 16:09
Hej

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide hvor jeg kan købe alle ingredienserne under ét ?! Kimchi er en, efter vores bedste opfattelse, helt fantastisk spise.

Mange hilsner
Claudia & Niels : nielsepoulsen@mail.com

Kimchi - syltede kinakål i chili, hvidløg og ingefær

Skrevet af Anonym bruger den 16/05 2012 20:45
Koreansk chili-pulver til kimchi kan fås hos Den Kinesiske Købmand , Nørrevoldgade 54 i Københav. De har også kinakål, ingefær kinaradis og hvidløg.
Hilsen Helle.W.J

Kimchi - syltede kinakål i chili, hvidløg og ingefær

Skrevet af Anonym bruger den 09/11 2012 19:38
De sælger ikke længer koreansk chilipulver. Det er trukket tilbage af EU/Fødevarestyrelse i august i år. Jeg vil gerne vide, hvor (i KBH) man stadig kan finde koreansk chili pulver?

Kimchi - syltede kinakål i chili, hvidløg og ingefær

Skrevet af Anonym bruger den 18/08 2014 08:24
I starten af Halmtorvet bag Hovedbanegarden er der en kælderbutik, der forhandler koreansk chilipulver. I ovrigt forhandler han endvidere udmarket kimchi.

Venter stadig på et bedre bud

Skrevet af Anonym bruger den 31/05 2013 19:01
Men det fik du vist aldig gjort.
Nu er der gået 2 år og 4 måneder.
Det kan vel næppe betegne som snarest.

Kimchi - syltede kinakål i chili, hvidløg og ingefær

Skrevet af Anonym bruger den 26/05 2015 17:56
Lene Kim har 100% ret. Det duer ikke hvis ikke kålene er udsaltede, og der er ingen erstatning for gochugaru (koreanske chillipulver) Maizena skal erstattes med sød rismel. De nuancerede smager kommer ellers ikke frem.
A J Bell

Mælkesyregæring

Skrevet af Vibeke Binderup Dyrst den 12/02 2012 20:46
I denne artikel, beskrives mælkesyregæring lidt nærmere og lidt under midten er endnu en opskrift på "Kimchee", den er uden maizenadressing.

http://www.havenyt.dk/[…]/741.html

mvh Vibeke

Mælkesyregæring

Skrevet af Anonym bruger den 19/03 2013 08:39
Ja, jeg kan anbefale denne opskrift. Mælkesyregæring er jo det, der gør kimchi sundt. Og det med maizenadressing giver ikke meget mening. Selv om mange asiatere også bruger den (eller lavet med rismel)er det bare fordi de desværre også er ved at glemme deres sunde traditioner.
Jeg fandt en fantastisk bog om mælkesyregæring af Sandor Katz: www.amazon.co.uk/Wild-Fermentation
Emner
Bagning (98)
Cupcake (11)
Dessert (73)
Eksotisk (20)
Fisk (5)
Frugt (13)
Glutenfri (18)
Gærbrød (30)
Hovedret (34)
Julemad (26)
Kage (81)
Kød (38)
LCHF (9)
Morgenmad (13)
Sauce (25)
Snack (3)
Sous vide (2)
Stivelse (17)
Suppe (18)
Surdej (4)
Tilbehør (5)
Vegetar (48)
 
 
Doner penge og bliv kvalimad sponsor

Kvalimad koster penge at drive. Server, trafik, hosting, videoudstyr, mad, ingredienser osv.

Hvis du kan lide sitet er du velkommen til at dele udgifterne med mig :-D Alle beløb er velkomne, og går direkte til driften.

mobilepay (ny):
2993 4296

paypal: