Mine værktøjer
Du er her: Forside Opskrifter Mandelboller til burgere og sandwiches - Paleoboller

Mandelboller til burgere og sandwiches - Paleoboller

— Arkiveret under , , , ,

Opskrift med video - Jeg stødte ofte på mandelboller når jeg besøgte sites om paleomad. Jeg syntes de så interessante ud, så jeg har eksperimenteret en del med dem. Det her er den opskrift jeg er kommet frem til. De er meget nemmere end almindelige burger/sandwich boller og de smager bedre. Så jeg er begyndt at lave dem tit.

Mandelboller til burgere og sandwiches - Paleoboller

Mandelboller

Ingredienser

giver 6 stk.

  • 6 æg
  • 100 gram smør (eller andet fedt)
  • 150 g (3 dl) mandelmel
  • 2 tsk bagepulver

Fremgangsmåde


Smelt fedstoffet ved så lav temperatur som muligt. Det skal blandes i æggene, og der er ingen grund til at lave dem til røræg ved at hælde brændvarm fedt i. 

Kom æggene i en skål og rør dem sammen.

Rør fedstoffet i.

Kom mandelmelet ovenpå.

Fordel bagepulveret henover melet så godt som muligt.

Rør det hele sammen til en lind, klumpfri dej.

Hæld det i formene.  Der skal ca. 1 dl i hver form.

Bages ved 175°C varmluft i 15-20 min. I min ovn, med mine forme, skal de have 20 min.

Lad dem køle af. Flæk dem på midten når de serveres.

Opbevar dem i køleskabet. De kan ristes.

De er bløde at tygge, og sådan ser krummen ud.
De er bløde at tygge, og sådan ser krummen ud.

Noter

Du skal bruge forme til denne opskrift. Mine er 12 cm i diameter og jeg har købt dem hos H.W. Larsen i københavn. Uden forme flyder de ud til fladbrød ...

Mine forme hedder: "Disco Per Biscuit - Pavoni Formaflex Molds"

http://www.hwl.dk/da/product/silikoneforme-30x17-cm/bageform-runde-3-stk

Du kan både bruge smør, kyllingefedt, svinefedt, kokosolie og andre olier som fedtstof. Baconfedt er også fint. Men der kan dog godt komme for meget baconsmag hvis du bruger det rent.

Mandler er dyre her hjemme, fordi der er en tåbelig afgift på. Jeg køber derfor mit mandelmel over nettet fra tyskland. Ebay er en god kilde. Laver du selv mandelmelet, så bare blend mandlerne med skal på. Det bliver bollerne ikke dårligere af, og det er MEGET nemmere.

Vil du gå helt paleo og undgå bagepulveret så kan du piske æggehviderne stive og vende dem i til sidst.

Bollerne er gode som "glutenfri franskbrødsskiver".

Handlinger tilknyttet webside

Endnu en dejlig nem opskrift :-)

Skrevet af Anonym bruger den 26/03 2014 13:59

Jeg har aldrig bagt mens jeg har været gift, men efter og været blevet skilt, så bager jeg lige så tit jeg kan komme til det. Og det skyldes kvalimad.
Nu skal der laves burgere i nær fremtid.

Mvh
Michal Juul

Burgerbollerforme hos H.W. Larsen ?

Skrevet af Anonym bruger den 26/03 2014 16:24
Har du et direkte link til formene hos H.W. Larsen.
Ved ikke rigtigt hvad jeg skal søge efter ?.

Burgerbollerforme hos H.W. Larsen ?

Skrevet af maxm den 26/03 2014 16:49
Hmm ... jeg prøvede lige at finde dem. Kan godt forstå det er svært. Kan være du skal ringe til dem. De hedder: "Disco Per Biscuit - Pavoni Formaflex Molds"

Burgerbollerforme hos H.W. Larsen ?

Skrevet af Anonym bruger den 26/03 2014 18:38
Tak.
Har nu skrevet en mail til dem.

Spiser LCHF og har tidligere lavet burgerbolle fra bogen "Mæt & Slank med LCHF".

De var også gode ... Men der skulle bruges både foodprocessor og el-pisker og det var svært at forme bollerne pænt.

Desuden hævede de ikke særligt meget.
Så kan man her lave burgerboller hvor dejen er enkel, kan tilberedes i en enkel skål og som bare skal hældes i en form... Så kan det simpelthen ikke blive nemmere.

Burgerbollerforme hos H.W. Larsen ?

Skrevet af maxm den 26/03 2014 21:11
Jeg fandt formene. Har linket direkte til dem i opskriften.

Burgerbollerforme hos H.W. Larsen ?

Skrevet af Anonym bruger den 27/03 2014 13:12
Og jeg har allerede været inde og købe forme og bage frokostburgerboller.

Det smager godt ... Men man skal nok begrænse sig.
For 1 bolle er 350 kcal.

Og "monteret" med en bøf på 100 gr øko oksekød 9-15 % samt en skive ost og 30 gr mayonnaise og et dut ketchup og et par salatblade ... Så er vi oppe på 870 kcal og en FE % på 79.

Men som tilhænger af LCHF er det jo et perfekt måltid.

Burgerbollerforme hos H.W. Larsen ?

Skrevet af Anonym bruger den 27/03 2014 14:24
Ja, de mætter godt. En burger med de boller så er jeg mæt for aftenen. Jeg skal spise omkring 3000 kcal om dagen, så det passer fint til mig. - max

Køle riste

Skrevet af Anonym bruger den 26/03 2014 18:46
Hey Max,

Min kone har smidt mine køleriste ud :( og ja, havde sq nær taget hende i hoved og r.. og ledt hende samme vej... anyways, har du et godt bud på hvor man kan anskaffe sig nogle nye af god kvalitet?

Og tak for endnu en god opskrift!

Vh Erik

Køle riste

Skrevet af maxm den 26/03 2014 21:12
H.W.L eller kunst og køkkentøj er mine standard steder.

Køle riste

Skrevet af Anonym bruger den 26/03 2014 23:43
Kunst og Køkkentøj ser spændende ud, tak!

Mandelmel på eBay

Skrevet af Anonym bruger den 26/03 2014 23:18
De boller lyder temmelig fantastiske, men melet er godt nok dyrt her i landet, som du også nævner. Jeg har kigget på eBay, men de første 3 resultater var "beendet". Hvad er det, nærmere bestemt, for noget mandelmel, du køber i Tyskland/hos hvem?

Mandelmel på eBay

Skrevet af Anonym bruger den 27/03 2014 09:19
Jeg køber hos www backmittel-zusatzstoffe de - der står de ikke sender til dk, men det gør det. Bare vælg tyskland som land, og så skriv i kommentarfeltet at det skal til danmark. Så beder de dig om at betale differencen for forsendelse via paypsal. Alt i alt koster det ca 10 euro/kg. Jeg bestiller 4 kg af gangen.

Man kan i øvrigt købe det for samme pris i citi park i flensborg.

Mandelmel på eBay

Skrevet af Anonym bruger den 13/09 2014 09:28
Jeg køber mandelmel i Sverige - de har i det hele taget et godt udvalg af LCHF produkter.
Jeg erstattede halvdelen af mandelmelet med sesammel - det giver brødene lidt ekstra smag.

VH helene

Gudeopskrift for os LCHF´ere

Skrevet af Anonym bruger den 06/04 2014 10:14
Hej Max
Det er mit store held, at du også er til LCHF :-)
Jeg nåede ikke at bestille de forme, inden de var udsolgt. Jeg bestilte så to af de næstbedste, hvor der er 6 huller i hver "plade". Portionen passer også til disse.
Jeg smagte på dejen og fandt den lidt smagsneutral. Tilføjede derfor lidt salt. Og birkes på toppen.
Mine boller er fedtede i bunden (jeg brugte smør)? Men de smager FANTASTISK. Tak for endnu en god og ufattelig nem opskrift. :-)
Hilsen Heidi

Fedt

Skrevet af Anonym bruger den 09/04 2014 20:34
Det er fedt, at du er tilbage, håber på mange flere gode opskrifter - dine videoer er virkelig af en god kvalitet nu.

Mandelfranskbrød

Skrevet af Anonym bruger den 10/04 2014 17:10
Hej,

Findes der et jysk alternativ til HW Larsen eller Knust Køkkentøj? HW Larsen har kun åbent i hverdage (fandt jeg ud af), og deres fragt er latterlig.

Ydermere: kan dejen hældes i franskbrødsformen med et godt resultat til følge?

Lækker opskrift

Skrevet af Annette Larke den 26/04 2014 09:48
Tusind tak for endnu en utrolig lækker opskrift. Det er det første gluten fri brød, jeg har smagt, som virkelig smager godt. Selv dem, der ikke er gluten intolerante spiser bollerne med glæde!

hjemmelavet ver. fedtreduceret mandelmel

Skrevet af Anonym bruger den 11/05 2014 14:10
Hej. Det ser ud til at være en opskrift der kan varieres i det uendelige. Men er mængden den samme ligegyldigt om det er hjemmelavet eller fedtreduceret mandelmel. Mener at have hørt at der er forskel på hvor meget der skal bruges.
Et tillægs spørgsmål: Når man nu kan bruge bagepulver i LCHF kan man vel også bruge bageenzymer, eller hvad siger du til det. Inden vi gik over til LCHF kom jeg altid bageenzymer i mit bagværk.Det hæver en del mere ved brug

bradepande

Skrevet af Anonym bruger den 12/05 2014 15:37
Jeg laver 1 1/2 portion og hælder dejen i en scanpan bradepande. Det virker perfekt. Tak for en super Opskrift, det bedste hvide lchf brød jeg har Prøvet

hjemmelavet ver. fedtreduceret mandelmel

Skrevet af Anonym bruger den 13/05 2014 09:57
Jeg kender ikke til fedtreduceret mandelmel, så det vil jeg ikke kloge mig på. Det samme med bageenzymer. - max

hjemmelavet ver. fedtreduceret mandelmel

Skrevet af Anonym bruger den 13/05 2014 14:08
ok, har lige prøvet med fedtreduceret mandelmel. De kunne faktisk næsten formes med hånden. I hvert fald med to skeer :-) Må prøve igen med hjemmemalet mandelmel. Skal nok prøve mig lidt frem, men smagen er fin, ikke nogen smag af æg. Dejligt

hjemmelavet ver. fedtreduceret mandelmel

Skrevet af Anonym bruger den 31/05 2014 12:19
Jeg lavede selv forme af sølvpapir smurt med smeltet smør. Jeg tilsatte opblødte chia frø..... De er blevet gode skulle blot i mine egne forme ha puttet dobbelt i formen.

hjemmelavet ver. fedtreduceret mandelmel

Skrevet af Anonym bruger den 04/04 2016 12:33
Som hovedregel siger man at fedtreduceret mel er halv mængde af almindelig.

hjemmelavet ver. fedtreduceret mandelmel

Skrevet af Anonym bruger den 13/09 2014 09:29
du skal bruge det halve mel hvis det er fedtreduceret

hjemmelavet ver. fedtreduceret mandelmel

Skrevet af Anonym bruger den 21/10 2014 09:18
Lige en kommentar til bageenzymerne... Så vidt jeg ved så arbejder de på melet - altså hvedemelet... Og eftersom der ikke bruges hvedemel her vil jeg ikke forvente at det giver nogen effekt at bruge enzymer...

Formene

Skrevet af Anonym bruger den 24/06 2014 08:28
Hej!
De ser virkelig gode ud, og nu har jeg anskaffet mig formene, som du anbefalede via linket. Men ikke for at være krakilsk; du skriver, at dine er 12 cm i diameter, men jeg har kun kunnet finde dem, der er 10,3 cm - og den størrelse er dem, du linker til også :o) Har du en anden størrelse?
Mange hilsner
Eva

Formene

Skrevet af Anonym bruger den 24/06 2014 08:28
Hej!
De ser virkelig gode ud, og nu har jeg anskaffet mig formene, som du anbefalede via linket. Men ikke for at være krakilsk; du skriver, at dine er 12 cm i diameter, men jeg har kun kunnet finde dem, der er 10,3 cm - og den størrelse er dem, du linker til også :o) Har du en anden størrelse?
Mange hilsner
Eva

Vanødder i stedet for mandler?

Skrevet af Anonym bruger den 07/08 2014 11:28
Hej, de ser lækre ud.

Ved du om man kan bruge valnødder i stedet for mandler?

Vanødder i stedet for mandler?

Skrevet af maxm den 21/10 2014 11:52
Jeg har ikke prøvet det, men der er ingen grund jeg kender til hvorfor ikke.

Vanødder i stedet for mandler?

Skrevet af Anonym bruger den 17/11 2014 16:12
Jeg har skiftet halvdelen af mandelmelet ud med solsikkekernemel. Det virker lige godt, men giver en mørkere bolle.
Vh Anita L

Kan de fryses

Skrevet af Anonym bruger den 15/01 2015 15:55
Hej
Det er første gang jeg bager bollerne, fik dem anbefalet af noget familie. Jeg vil gerne fryse nogle ned, men er der nogen der ved om de kan fryses?

Kan de fryses

Skrevet af Anonym bruger den 16/01 2015 09:18
Jeg har ikke prøvet, men jeg tror ikke de er gode frosne. Selv i køleskabet bliver konsistensen mere svampet i løbet af få dag.- max

Kan de fryses

Skrevet af Anonym bruger den 24/01 2015 18:58
De kan nemt fryses og er efter min mening lige så gode bagefter.

Kan de fryses

Skrevet af Anonym bruger den 24/01 2015 18:59
De kan nemt fryses og er efter min mening lige så gode bagefter.

Burger mandel boller

Skrevet af Anonym bruger den 02/06 2015 20:21
Jeg synes at når jeg bruger opskriften så bliver dejen ikke nær så tynd og løs som i videoen.

??

Mandle boller

Skrevet af Anonym bruger den 10/07 2015 18:56
Hej

Hvor har du købt din 21 cm i diameter form henne : - ) ?

Mandle boller

Skrevet af Anonym bruger den 10/07 2015 18:56
Hej

Hvor har du købt din 21 cm i diameter form henne : - ) ?

FANTASTISKE BOLLER!!!

Skrevet af Anonym bruger den 04/09 2015 14:12
Det er klart de bedste boller jeg har smagt inde for Paleo miljøet!!!!
Men jeg valgte at blende 150gr mandler og tilsætte bagepulveret i blenderen, for at få det rigtig fordelt....

Emner
Bagning (98)
Cupcake (11)
Dessert (73)
Eksotisk (20)
Fisk (5)
Frugt (13)
Glutenfri (18)
Gærbrød (30)
Hovedret (34)
Julemad (26)
Kage (81)
Kød (38)
LCHF (9)
Morgenmad (13)
Sauce (25)
Snack (3)
Sous vide (2)
Stivelse (17)
Suppe (18)
Surdej (4)
Tilbehør (5)
Vegetar (48)
 
 
Doner penge og bliv kvalimad sponsor

Kvalimad koster penge at drive. Server, trafik, hosting, videoudstyr, mad, ingredienser osv.

Hvis du kan lide sitet er du velkommen til at dele udgifterne med mig :-D Alle beløb er velkomne, og går direkte til driften.

mobilepay (ny):
2993 4296

paypal: