Mine værktøjer
Du er her: Forside Opskrifter Nøddebrød - paleo brød - stenalderbrød

Nøddebrød - paleo brød - stenalderbrød

Opskrift med video - Puha ... nødder er dyre. Men dette brød er alligevel, på kort tid, blevet en af mine favorit opskrifter. Et brød der er lavet af nødder, kerner, frø, æg og olie. Alle kan lide det. Det er specielt godt til ost, charcuterie, postejer osv. Men det er også godt med "almindeligt" pålæg. Eller som en snack hvis man skærer det i tynde skiver og rister det på en pande med lidt smør.

Nøddebrød - paleo brød - stenalderbrød

Nøddebrød - en smuk struktur.

Ingredienser

Giver et brød af 1 kg, 20 skiver af 50 gram.

de tørre

  • 100 g græskarkerner
  • 100 g solsikkekerner
  • 100 g mandler
  • 100 g valnødder
  • 100 g hørfrø
  • 100 g sesamfrø
  • 100 g birkes (kan undværes)
  • 2 tsk. salt

de våde

  • 5 æg
  • 1 dl olie
Ingredienser til nøddebrød
Ingredienser til nøddebrød

Fremgangsmåde

Bland det hele sammen, kom massen i en rugbrødsform. Smør den hvis det ikke er en form for "slip let"

1 liter form - bages 1 time ved 160°C.

2 liter form - bages 40 minutter ved 160°C.

 

Noter

100 g af de forskellige nødder er ikke det samme som 1 dl. jeg har set nogen versioner af opskriften med det i stedet for. Så passer æggemængden ikke.

Du skal bruge ca. 1-2 æg per 200 g nødder/kerner/frø, så det er nemt at tilføje ekstra nødder hvis du gerne vil have et større brød. 100 g nødder mere så et æg ekstra. 100 g mere end det ekstra, så 2 æg ekstra. Osv.

Kommer du højt op i ekstra nødder skal du huske at tilføje ekstra salt og olie. 1 dl olie per 6-700 g nødder. 1 tsk salt per 300-350 g nødder.

Det er ikke så vigtigt hvilket nødder du bruger. Mangler du en slags så bare tag 100 ekstra af en af de slags du har.

Det eneste der er bøvlet ved den her opskrift er at have alle de rigtige nødder købt ind på samme tid, og at blande dem, så jeg blander som regel de tørre ingredienser til en 4 stykker i fryseposer, som jeg så har stående indtil jeg bager.

Brødet holder sig snildt i skuffen i en uge, ifølge min erfaring.

I Thomas Rhodes originale opskrift er der brugt pinjekerner i stedet for birkes. Prøv endelig det hvis du vinder i lotto :-s

Minirugbrød

De er også gode at bage i små kageforme /muffinforme. Som nødde minirugbrød. Så vidt jeg husker så er det 25 minutter de skal have.

Minirugbrød - bagt i kageforme. ½ dl dej i cupcake formen. 1 dl dej i minirugbrøds formen.
Minirugbrød - bagt i kageforme. ½ dl dej i cupcake formen. 1 dl dej i minirugbrøds formen.
 

Lidt mere fugtig med squash

  • 1 revet squash (ca. 250 g) - du  kan også bruge gulerod
  • 1 æg mere

Du kan få et lidt mere blødt og fugtigt brød ved at rive en squash og komme i dejen. Det mugner dog noget hurtigere (2-3 dage) hvis det opbevares ude, så det skal opbevares i køleskabet.

Revet squash/zucchini i dejen gør brødet mere saftigt.
Revet squash/zucchini i dejen gør brødet mere saftigt.
 
 
 
Næring Kcal Kulhydrater Fibre Net carbs Protein Fedt Sukker
Total: 4,611 115 83 32 149 429 13
Per portion/skive: 231 6 4 2 7 21 1
Handlinger tilknyttet webside

Kommentarer

Denne artikel har fået så mange kommentarer (65) at siden er blevet MEGET STOR. Derfor vises kommentarerne ikke med mindre du vælger det. Bare tryk på linket herunder og så kan du se dem. Bemærk at det tager flere sekunder for siden at vises med kommentarer.
Emner
Bagning (98)
Cupcake (11)
Dessert (73)
Eksotisk (20)
Fisk (5)
Frugt (13)
Glutenfri (18)
Gærbrød (30)
Hovedret (34)
Julemad (26)
Kage (81)
Kød (38)
LCHF (9)
Morgenmad (13)
Sauce (25)
Snack (3)
Sous vide (2)
Stivelse (17)
Suppe (18)
Surdej (4)
Tilbehør (5)
Vegetar (48)
 
 
Doner penge og bliv kvalimad sponsor

Kvalimad koster penge at drive. Server, trafik, hosting, videoudstyr, mad, ingredienser osv.

Hvis du kan lide sitet er du velkommen til at dele udgifterne med mig :-D Alle beløb er velkomne, og går direkte til driften.

mobilepay (ny):
2993 4296

paypal: