Videre til indhold | Videre til menunavigation

Kvalimad nyhedsbrev Ca. 1 gang om måneden.
Tilmeld dig med din e-mail.

Læs mere her.
Sektion
Du er her: Forside Opskrifter Pommes Anna

Pommes Anna

— Arkiveret under

En ret der er opkaldt efter en "populær kvinde" ved Napoleons hof. Kokken Adolfe Duglere skabte retten til skuespillerinden Anna Deslion. Ok rygterne går også at hendes egentlige job var lidt mere farverigt. Det er kartofler der er snittet i meget tynde skiver og lagt i lag i en form, med smør og krydderier. Bagt til den er gylden. Minder lidt om flødestuvede kartofler, men virker ikke så fed.

Pommes Anna

En snitte Pommes Anna.

Normalt laver man Pomme Anna i en stål eller støbejernspande inde i ovnen. Det er også fint hvis man kun er en 4-5 stykker til spisning. Er man flere end det så er en springform mere egnet. Ellers kan du altid bruge et par tusinde på en speciel Pomme Anna pande i kobber.

Ingredienser

  • 1 1/2 kg kartofler
  • 125 gram smør
  • 1-2 tsk salt
  • peber
  • 1 spsk timian, kan undværes.

Fremgangsmåde

Handlinger tilknyttet webside

Grill

Skrevet af Anonym bruger den 15/08 2009 19:13
Den er også god på grillen - inddirekte vel at mærke ;O)

fra Kanø

Skrevet af Anonym bruger den 08/09 2009 22:04
Et andet godt tip til tynde skiver er blot at bruge en skræller. Særligt de brede er velegnet til formålet, hvis man ikke har lyst til at slynge penge unødigt efter et mandolinjern, eller at skulle stå i timevis og snitte fint med en kniv.

pommes anna..

Skrevet af Anonym bruger den 13/10 2009 11:55
nu koster et mandolin jern jo ikke en formue, købte et i metro til 40 kr, og det er sq bedre end det jeg købte i jysk storkøkken til en formue.. :)
Max.. Tak for et dejligt site.. mit første møde idag, har nu brugt 2 timer herinde indtil videre

Andre Anna'er?

Skrevet af Jonas Gaarde den 27/11 2009 13:02
Jeg har en vegetar til julemiddag i år, og vil gerne lave noget virkelig lækkert til hende. Jeg tænkte på bl.a. at servere nogle meget små stabler á la Pommes Anna, men lavet på hhv. kartofler (gul), jordskokker (hvid), gulerødder (orange) og rødbeder (rød).
Jeg vil lave dem i små ramekiner, vende dem ud og skære dem i kvadrater inden de brunes en sidste gang.
Spørgsmålet er om der er noget jeg bør være særligt opmærksom på. Skal de have lige lang tid, hvad med krydringen o.s.v.?

Andre Anna'er?

Skrevet af Max M den 27/11 2009 13:17
Jeg tror du skal lave dem fuldstændig på sammen måde, dog med en forskel.

Kartoflerne er det eneste der har stivelse i sig. Stivelsen er det der får det hele til at holde sammen. Så det kan blive et problem.

Jeg ville nok lige prøve at få noget maizena eller kartoffelmel blandet imellem lagene på en eller anden måde.

Ellers tror jeg dine kvadrater vil få et noget "skødesløst" udtryk når du skærer dem ;-)

Andre Anna'er?

Skrevet af Jonas Gaarde den 28/11 2009 14:02
Netop min tanke. Jeg spurgte min ven som er kok på den danske ambassade i London. Han sagde det samme, og forslog at jeg maser dem lidt når de er færdigbagte og inden jeg skærer dem i kvadrater, så en del af smørret siver ud og skiverne får mere kontakt. Gad vide om det er nok...
Jeg kom selv i tanker om et snydetrick - hvis jeg nu stikker en tandstikker i før jeg skærer dem, og så først hiver den ud igen lige før servering, så er der vel en smule bedre hold på sagerne?
Jeg er på vej ud for at købe diverse rødder nu, så jeg kan gøre et par forsøg i aften. Det bliver spændende! Jeg vil forsøge med alle tre forslag, og skal nok melde tilbage med forskningsresultaterne :-)
Hvis det går helt skidt kan det være jeg laver dem stribede, altså med kartoffelskiver ind imellem lagene af hhv. gulerod, rødbede og jordskok, så de kan virke som lim.
Nu til det andet spørgsmål: Hvad med krydringen? Jeg vil gerne sigte efter noget der fremhæver de forskellige rodfrugters karakteristika. Timian går perfekt til især de tre lyse, men er der andet man kunne overveje? De skal jo helst ikke blive for ens. Jeg tænker på peberrod eller sennep til rødbeden, citronskal til guleroden og måske noget sødt eller nøddeagtigt til jordskokken. Hvad siger eksperten?

Andre Anna'er?

Skrevet af Jonas Gaarde den 29/11 2009 21:36
Vi prøvekørte jordskok- rødbede- kartoffel- og gulerods-Anna'er her til aften. Af mangel på inspiration nøjedes jeg med at krydre med salt og ikke andet. Faktisk tror jeg det var en god idé, for på den måde kunne vi virkelig smage de forskellige rodfrugters karakter. Det var en god oplevelse. Især rødbederne var helt fantastiske. Jordskokkerne var lidt for bløde til min smag, så jeg tror de får lidt kortere tid næste gang.
Jeg lavede to hold af hver, det ene hvor jeg sigtede en anelse Maizena imellem lagene, det andet uden. Der var en klar forskel, idet førstnævnte holdt formen fint og sidstnævnte blev noget møg. Tak for tippet!

Andre Anna'er?

Skrevet af Max M den 29/11 2009 22:46
Jeg ved ikke om du kender det her site, men hvis du mangler inspiration til smagssammensætninger så er det tiptop

http://www.foodpairing.be/FoodPairable.aspx?f=Beetroot

http://www.foodpairing.be/FoodPairable.aspx?f=Carrot

Andre Anna'er?

Skrevet af Jonas Gaarde den 30/11 2009 19:30
Tak, jeg kender godt siden. Jeg er ikke altid 100% enig, men det er nok bare mig ;-)

kartoffel pandekage/karbonader....

Skrevet af Sus den 01/02 2010 19:00
eller "kartoffel-karbonader", er det noget jeg kan finde en opskrift på?

Altså sådan a la "røsti", som til sidst skal steges på en pande.
Jeg vil servere dem til kalvefilet.
Har forsøgt at lave dem af mos med grøntsager, men de flød bare helt ud.. ØV
Sus

Kan man blande kortoflerne med Jordskokker?

Skrevet af Anonym bruger den 22/04 2011 10:48
Jeg tænkte at det kunne være en god variation.

Kan man blande kortoflerne med Jordskokker?

Skrevet af Max M den 23/04 2011 18:32
der er ingen stivelse i jordskokker, så hvis der er for mange i, vil den ikke hænge sammen.

Pommes anna per mand

Skrevet af Anonym bruger den 29/12 2011 21:21
Hvor meget skal man regne med at der går per mand ?
 - 7 mand høj, så tænker springform.. første gang jeg begiver mig i kast med det, så ville lige høre hvor meget man ca spiser..

Pommes anna per mand

Skrevet af Max M den 29/12 2011 21:56
Det er jo afhængigt af hvad man ellers får, men op til 200 gram per person er min tommelfinger regel.
Emner
Bagning (57)
Dessert (53)
Eksotisk (18)
Frugt (10)
Gærbrød (11)
Hovedret (11)
Julemad (20)
Kage (55)
Kød (28)
Morgenmad (5)
Sauce (22)
Snack (1)
Sous vide (2)
Stivelse (11)
Suppe (14)
Surdej (4)
Vegetar (12)
 
Doner penge og bliv kvalimad sponsor

Kvalimad koster penge at drive. Server, trafik, hosting, videoudstyr, mad, ingredienser osv.

Hvis du kan lide sitet er du velkommen til at dele udgifterne med mig :-D Alle beløb er velkomne, og går direkte til driften.

 
 
Seneste diskussions indlæg
Foie gras er ikke godt for dyrene ...
maxm - 2011-12-30 19:04:31
Re: Valg af indbygningsovn
Robert - 2011-12-05 17:32:49
Re: Valg af indbygningsovn
Bageren9600 - 2011-12-05 12:38:04
Re: Valg af indbygningsovn
Graekeren - 2011-11-24 23:36:00
Re: LISS Sifon
fnug5 - 2011-11-21 05:49:18