Videre til indhold | Videre til menunavigation

Kvalimad nyhedsbrev Ca. 1 gang om måneden.
Tilmeld dig med din e-mail.

Læs mere her.
Sektion
Du er her: Forside Opskrifter Sauce af peberfrugter

Eksotisk
Couscous
 
Grøntsager
 
Sauce
 
 

Sauce af peberfrugter

— Arkiveret under , ,

En kraftig og velsmagende pebersauce. Den har en smuk kraftig farve og kan bruges til næsten alle retter hvor du ellers ville bruge tomatsauce.

Sauce af peberfrugter

Sauce af rød peberfrugt, serveret til couscous.

Der er to versioner i den samme opskrift. En grundsauce, som er fin i sig selv og som har en kraftigere pebersmag. Den cremede er mere luksuriøs og lækker i det.

Ingredienser

Grundsauce
  • 3 hele peberfrugter
  • 2 1/2 dl tomat (1 dåse) (undværes hvis du vil lave gul eller grøn sauce.)
  • 1/2 dl jomfru olivenolie
  • 1/2 hakket løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 lille stærk chili (kan undværes)
  • 1/2 tsk timian
  • 1 spsk frisk basilikum
  • 2 tsk salt
  • 1 knivspids sort peber
Ekstra ingredienser til cremet sauce
  • 2 dl tør hvidvin
  • 2 1/2 dl kyllinge fond (eller én tern)
  • 2 1/2 dl fløde

Fremgangsmåde

Rist peberfrugterne. Du kan enten gøre det under grillen i ovnen, eller på en stegepande. Jeg syntes det er nemmest at skære dem i "flader" først, i stedet for at prøve på at riste dem hele.

Tag dem ud og kom dem i en overdækket skål. Det hjælper til at løsne skindet. Når de er afkølede så skrab skindet af.

Hvis du bruger de lange tynde peberfrugter, dem der bliver kaldt "snackpeber" så er skindet så tyndt at det ikke betyder så meget om det kommer af.

Rist hvidløgene i olien. Knus dem evt. med en stor kniv og så i en pande ved relativ lav varme. De må kun blive gyldne. Hvidløg bliver meget let bitre.

Hvis du ikke har en stavblender så brug en blender eller foodprocessor til at purere peberfrugterne med inden de kommer i gryden.

Hæld alle ingredienser (undtagen basilikum) i en gryde og kog den i mindst 20 minutter. Laver du den cremede udgave så lad den koge ind med ca. 1/3 indtil den er godt tyk i det.

Jeg gør tit det at jeg laver 3 forskellige pebersaucer. Rød, gul og grøn. Den gule laver jeg cremet og mild uden tomater. Den røde laver jeg mellemkrydret og bruger kun basisopskriften. Den grønne laver jeg med basisopskriften uden tomat. Den laver jeg ikke så meget af, men jeg gør den stærk med godt med chili i. Så kan folk selv vælge hvor stærkt de vil have det, og de kan blande en eller flere. De kraftige farver på tallerkenen er smukt.

Handlinger tilknyttet webside

peberfrugtsauce

Skrevet af Anonym bruger den 22/09 2010 23:58
hvor mange personer er dette til?

peberfrugtsauce

Skrevet af Max M den 24/09 2010 09:49
Det kommer an på hvad du serverer den til. Men hvis du regner ½ dl/3 spsk per person, så er der vel til 8 personer med den rene opskrift, og 16 20 personer hvis du laver den cremede. Men den er god at gemme og fryse ned.

pasta sauce

Skrevet af Anonym bruger den 22/07 2011 10:03
Er også god som pasta sauce/ret, fx med stegte rejer eller stegte squash.

ekstra ingredienser

Skrevet af Anonym bruger den 06/01 2012 15:03
Kære KvaliMax!

Tusind tak for opskriften, det er virkelig en lækker sauce. Jeg hoppede direkte til luksus-udgaven, som var super cremet og smagfuld.
Jeg har dog et spørgsmål til de ekstra ingredienser - hvornår skal de i? Jeg blandede det hele i samlet og fik et fint resultat, men kan det passe at fløden skal koge med så længe??

ekstra ingredienser

Skrevet af Max M den 06/01 2012 15:34
Ja bare kog det hele. Smagen kommer jo bla. af at det bliver kogt ind.
Emner
Bagning (57)
Dessert (53)
Eksotisk (18)
Frugt (10)
Gærbrød (11)
Hovedret (11)
Julemad (20)
Kage (55)
Kød (28)
Morgenmad (5)
Sauce (22)
Snack (1)
Sous vide (2)
Stivelse (11)
Suppe (14)
Surdej (4)
Vegetar (12)
 
Doner penge og bliv kvalimad sponsor

Kvalimad koster penge at drive. Server, trafik, hosting, videoudstyr, mad, ingredienser osv.

Hvis du kan lide sitet er du velkommen til at dele udgifterne med mig :-D Alle beløb er velkomne, og går direkte til driften.

 
 
Seneste diskussions indlæg
Foie gras er ikke godt for dyrene ...
maxm - 2011-12-30 19:04:31
Re: Valg af indbygningsovn
Robert - 2011-12-05 17:32:49
Re: Valg af indbygningsovn
Bageren9600 - 2011-12-05 12:38:04
Re: Valg af indbygningsovn
Graekeren - 2011-11-24 23:36:00
Re: LISS Sifon
fnug5 - 2011-11-21 05:49:18