Mine værktøjer
Du er her: Forside Opskrifter Smørcreme - syndigt fyld til kager og lagkager

Bagning
 
Cupcake
 
Dessert
 
Grundopskrift
 
Kage
 
Video opskrift
 
Doner penge?

1 avis: 15,00
1 mad magasin: 50,00
1 måneds netflix: 75,00
1 kogebog: 299,95
1 madkursus: 1.050,00
1 års licens: 2.436,00

ubegrænset kvalimad: du bestemmer!
:-)

mobilepay (ny):
2993 4296

paypal:
 
 

Smørcreme - syndigt fyld til kager og lagkager

Opskrift med video - Smørcreme kan være et fremragende fyld hvis den laves rigtigt. Den kan også smøres uden på kager og holde et lag marcipan. I mellem to havregrynskager så har vi en konditor klassiker. Imellem chokolade bunde og vi har en lækker lækker lagkage. Problemet er bare at den opskrift der typisk er på nettet giver en sølle smørcreme. Så her er en ordentlig opskrift :-D

Smørcreme - syndigt fyld til kager og lagkager

Smørecreme ... lige så sundt som det ser ud ...

Ingredienser

Fremgangsmåde

 

Tag smørret ud i god tid og lad det stå ved stuetemperatur så det bliver blødt.

Kom sukker og vand i en gryde.

Kog indtil sukkeret er smeltet. Tag det af varmen og lad det køle af til koldere end "lillefingervarmt". Gerne stuetemperatur.

Pisk smørret og æggeblommen sammen i en skål.

Hæld langsomt sirupen i, imens du pisker kraftigt. Pisk indtil du har en blød og ensartet creme.

Cupcakes med smørcreme
Cupcakes med smørcreme

Noter

"Stor portion" er til store kager som chokolade lagkager, klassens time kage osv.

"Lille portion" er til havregrynskager, franske vafler, honningekager osv.

Mht. vanillesukker så kan du også bruge kornene fra en stang vanille i stedet for. Jeg bruger min hjemmelavede vanillesukker i videoen.

Den typiske opskrift man ser er 100 gram flormelis der piskes sammen med 100 gram smør. Problemet med den er at flormelisen ikke kan piskes til den bliver opløst. Så der er knasende sukkerrester i cremen. Ikke godt.

Hvis du bruger håndmixer eller piskerris  er det nemmest at piske æg og smør sammen hvis du bruger blødt smør. Bruger du en stor mixer er det lidt ligemeget hvor blødt smørret er. Bare pisk indtil det hænger sammen.

I videoen pisker jeg sammen med hånden, og der bliver det bare til en gul tung smørcreme. Pisker du med maskine kan du får den næsten helt hvid og luftig.

Hvis du kommer siruppen i når det er for varmt, eller kommer du den i for hurtig, kan du risikere at ende med en meget tynd creme af smeltet smør. Du skal bare blive ved med at piske indtil den bliver tyk igen. Kom den eventuelt på køl et kort stykke tid og så pisk videre. Efterhånden som cremen køler af bliver den mere tyk.

Syntes du at det smager for meget af smør så kan du blande smørcremen med lige så meget kagecreme. Det er en lettere udgave som ikke er helt så sød og fed.

Handlinger tilknyttet webside

God forbedring!

Skrevet af Anonym bruger den 28/11 2011 15:07
Jeg kan godt li' at du bruger æggeblomme og sirup. Jeg har selv tænkt, at jeg ville prøve en variant med æggeblomme. Jeg plejer bare at bruge flormelis, men jeg kunne forestille mig, at siruppen giver en mere lækker, blød konsistens..

*ChokoladeStine

God forbedring!

Skrevet af maxm den 29/11 2011 21:11
Det gør en kæmpe forskel at bruge sirup i stedet for flormelis.

!

Skrevet af Anonym bruger den 28/11 2011 20:08
Det lyder virkelig lækkert. Jeg glæder mig meget til at prøve smørcremen af en gang, eller to, eller....
mvh Ulrik

¨sirup

Skrevet af Anonym bruger den 11/12 2011 15:39
siruppen skal være 117 grader.. elleres er der ikke fordampet vand nok../bageren

¨sirup

Skrevet af Anonym bruger den 11/06 2014 18:42
Bare ikke i denne opskrift, for så får du krystalliseret sukker. Så af varmen så snart det er smeltet.

Det er mig en gåde.... :-)

Skrevet af Anonym bruger den 14/12 2011 12:12
Nu når du siger det skal være så let at lave denne smørcreme at jeg ikke kan finde ud af det....

Har lavet den 2 gange nu. Skrev til dig via administrator mail første gang fordi den blev grynet... Havde fulgt det som du gjorde på videoen og i den rækkefølge. Så ud fra dit svar måtte det være fordi jeg ikke havde pisket den godt nok...

Derfor tænkte jeg at nu skulle den satme få nogle "pisk" og brugte min stavblender... Smør og æg blev pisket sammen og det så fint ud. Derefter kom jeg halvdelen af siruppen i og piskede igen med min stavblender (det blev tyndere) og derefter den sidste halvdel i... Resultatet blev en tynd omgang som jeg ikke kunne bruge til noget...

Hva filan kan jeg gøre forkert???
Hvilken type smør drejer det sig om i opskriften??? (kærgaarden eller stege/bagemargarine)
Det er jo snart jul og skal jo have fundet ud af skidtet inden :-)

Tak for en rigtig god hjemmeside!!!! :-)

Det er mig en gåde.... :-)

Skrevet af Anonym bruger den 14/12 2011 15:03
En stavblender pisker ikke, men slår i stykker. Ideen med at piske er, at "slå luft ind" i f.eks. æg.

Det er mig en gåde.... :-)

Skrevet af maxm den 14/12 2011 19:19
Det er ganske almindeligt lurpak-agtigt smør. Hvis det blev tynd, så er det fordi det er overpisket. Piskningen tilfører jo varme. Så skal det bare køles ned og piskes igen.

Prøv med røremaskine, håndmixer eller manuelt.

Det er mig en gåde.... :-)

Skrevet af Anonym bruger den 15/12 2011 16:58
8 pakker smør siden!!!! endelig DONE :-)

Skøn Creme,

Skrevet af Christian Lynge Dam den 16/01 2012 11:35
Det smager godt, nogen der har en ide om holdbarheden for er "desværre" kommet til at lave en al for stor portion :-)

Skøn Creme,

Skrevet af maxm den 16/01 2012 21:48
Hvis du sørger for at den ikke får ilt (er godt tildækket) så burde den kunne holde sig længe. Problemet er mere at holde konsistensen på det når det har været i køleskabet.

Det er mig en gåde.... :-)

Skrevet af Anonym bruger den 25/04 2014 16:53
Jeg tror du ikke du skal bruge en blandings produkt, som kærgården, smørbar (kan være alle mærker) eller margarine, du skulle heller bruge rigtig smør.

Hvordan til opsmøring

Skrevet af Anonym bruger den 01/02 2012 14:52
Hvordan er denne smørcreme til opsmøring? Den virker umiddelbart mere "tynd" end en der består af 50% smør og 50 % flormelis?

Mattias

Hvordan til opsmøring

Skrevet af maxm den 01/02 2012 21:18
Den er fin til opsmøring, og jo koldere den er, jo fastere bliver den. Står den natten over i køleskabet er den helt fast.

;O)

Skrevet af Anonym bruger den 18/02 2012 09:44
Den smørcreme smager jo fantastisk.
tak for hjælpen.. skal nok blive brugt flittig fremover ;)

Usaltet smør

Skrevet af Anonym bruger den 21/04 2012 21:57
Usaltet smør giver en mindre kraftig smørsmag.

Smørcreme kan i øvrigt fryses nogle måneder, hvis man har lavet for meget.

Berit

Griner højlydt

Skrevet af Anonym bruger den 15/07 2012 16:13
Da du klippede til der hvor du slikker piskeriset blev jeg helt lam....og så kom datteren ind over! Go stil :)

Har tilbragt det meste af søndag eftermiddag her på din side, og der er nu kage i ovnen, brød til hævning og alt muligt andet godt er undervejs!

Du ryger lige i favoritterne, og jeg skal nok huske at donere også :)

holdbarhed

Skrevet af Anonym bruger den 25/07 2012 10:24
Hvor længe kan dette smørcreme holde sig ?? kan man bruge det under fondant?

holdbarhed

Skrevet af Anonym bruger den 25/07 2012 15:16
Med så meget sukker i er den tæt på at være selvkonserverende. Så den burde kunne hollde sig længe. Og kan bruges som anden smørcreme.

Heldig datter!

Skrevet af Anonym bruger den 10/08 2012 19:58
Vil ønske jeg var din datter. Så fik jeg lækkert mad hverdag!

Perfekt smørecreme

Skrevet af Anonym bruger den 23/09 2012 11:46
Tak for en god vejledende video :O)
Lene

ægget?

Skrevet af Anonym bruger den 12/11 2012 13:14
Du har ikke skrevet noget om om ægget skal være pasteuriseret eller ej? Er der en grund til det? Ægget bliver jo ikke opvarmet. :)

ægget?

Skrevet af Anonym bruger den 12/11 2012 16:00
Der er ikke længere salmonella i danske æg, så det gør ingen forskel. Hvis du bruger danske æg :-)

ægget?

Skrevet af Anonym bruger den 19/11 2012 13:04
Nej, det fandt jeg efterfølgende ud af. Tak for svar :) Elsker dine opskrifter

Flødeskum i smørcreme?

Skrevet af Anonym bruger den 11/01 2013 14:51
Tænkte på, om man kan vende lidt flødeskum i smørcremen lige inden brug, for at gøre den lettere og dæmpe smagen af smør en anelse? F.eks. til cupcakes, som tit er meget søde og tunge.
Tak :-)

Flødeskum i smørcreme?

Skrevet af maxm den 12/01 2013 16:57
Jeg har ikke prøvet, men teoretisk skulle de kunne lade sig gøre. Dog med risiko for at det skiller.

Flødeskum i smørcreme?

Skrevet af Anonym bruger den 12/01 2013 18:00
Tak for advarslen. Gad vide om temperaturen på cremen og skummen har noget at sige? Eller man på en anden måde kan forhindre, at det skiller? Måske man skulle prøve med en lille portion først...

Smørcreme

Skrevet af Anonym bruger den 13/01 2013 18:14
Hej. Tak for en fantastisk hjemmeside. Jeg har prøvet at lave din smørcreme, endda 2 gange. Den smager himmelsk, men den skiller og bliver grynet. Hvorfor i alverden sker det? Har du et godt råd?
Hilsen fra Thy

Uden æg

Skrevet af Anonym bruger den 16/06 2013 11:21
Skulle have gæster og havde ikke lige en æggeblomme til overs til mine muffins.
Så jeg brugte dine ingredienser, med det lille tvist at jeg ikke havde en æggeblomme og så brugte jeg en vanillestang (altså kornene fra ;) )
Brugte røremaskine og så var siruppen 30 grader da jeg piskede det i, i en helt tynd stråle. Langsomt med pauser.
Resultat - vildt godt! Så man kan godt lave denne uden æggeblomme :)

Sirup?

Skrevet af Anonym bruger den 22/08 2013 18:59
Kan man bruge færdigkøbt sirup? Hvis man har et lidt presset tidsskema. Skal nemlig lave en regnbue kage, og skal bruge en smørcreme til at binde lagene sammen med.

Mvh Nikoline

Sirup?

Skrevet af maxm den 02/09 2013 13:49
Ja, hvis du kan få en klar sirup burde det være fint.

hej

Skrevet af Anonym bruger den 24/09 2013 23:19
Hvorfor skal der over det dobbelte vanilie sukker i den store? 5 ml i den lille og 15 i den store? Prøv med flødeost smør og lidt florsukker det bliver meget mere frisk og har en god konsistens og er helt hvidt og uden klumper

sirup?

Skrevet af Anonym bruger den 01/10 2013 21:22
Der står ikke noget om sirup i ingrediens listen. Hvor meget skal der i?

sirup?

Skrevet af Anonym bruger den 02/10 2013 11:55
Du laver selv siruppen ud fra sukkeret, vaniljesukkeret og vand.

Farvning af creme?

Skrevet af Anonym bruger den 10/03 2014 19:46
Kan man evt. farve cremen let (tænker på lyserød til barnedåb) med konditorfarve?

Farvning af creme?

Skrevet af Anonym bruger den 10/03 2014 21:37
Ingen anelse. Jeg bruger normalt ikke frugtfarve, så mine erfaringer er begrænsede. - max

Farvning af creme?

Skrevet af Anonym bruger den 27/03 2014 12:41
Hej
Du kan farve cremen med pastafarve. På webshoppen; Kageprodukter.dk sender de altid 10 gratis sprøjteposer med hver ordre.

God opskrift

Skrevet af Anonym bruger den 11/04 2014 22:22
Tak for en god opskrift på smør creme, den var nem at lave og tilsatte lidt whiskey og det tog noget af den meget søde / smør smag :)

Farver

Skrevet af Anonym bruger den 07/05 2014 17:51
Kan jeg bruge flydende farve i creme?

Skiller

Skrevet af Anonym bruger den 18/07 2014 16:28
Hej
Super opskrift på smørcreme!
Men efter jeg har haft den i køleskabet, begyndte den at skille da jeg piskede den igen. Hvad kan jeg gøre nu? Og er det meningen?

Fra Sabrina :)

frysning

Skrevet af Anonym bruger den 05/08 2014 13:17
Hej
Kan det fryses? Og skal jeg gøre noget ved det inden brug, når jeg har taget det ud af fryseren?

Mokka smørcreme

Skrevet af Anonym bruger den 09/08 2014 05:50
Kan man ikke lave en mokka/kaffe smørcreme ;-)
Vis du skulle lave en kaffesmørcreme hvordan ville du
Tilføre kaffe smagen Til din smørcreme?

Og tak for nogle rigtig gode bageopskrifter :-)
 
Emner
Bagning (98)
Cupcake (11)
Dessert (71)
Eksotisk (20)
Fisk (5)
Frugt (13)
Glutenfri (13)
Gærbrød (30)
Hovedret (34)
Julemad (26)
Kage (81)
Kød (38)
LCHF (9)
Morgenmad (12)
Sauce (25)
Snack (3)
Sous vide (2)
Stivelse (12)
Suppe (18)
Surdej (4)
Vegetar (43)
 
 
Doner penge og bliv kvalimad sponsor

Kvalimad koster penge at drive. Server, trafik, hosting, videoudstyr, mad, ingredienser osv.

Hvis du kan lide sitet er du velkommen til at dele udgifterne med mig :-D Alle beløb er velkomne, og går direkte til driften.

mobilepay (ny):
2993 4296

paypal: