Videre til indhold | Videre til menunavigation

Kvalimad nyhedsbrev Ca. 1 gang om måneden.
Tilmeld dig med din e-mail.

Læs mere her.
Sektion
Du er her: Forside Opskrifter Franskbrød - den klassiske opskrift

Bagning
Brownies
 
Gærbrød
 
Morgenmad
 
 

Franskbrød - den klassiske opskrift

— Arkiveret under , ,

Franskbrød er en klassiker. Selvom jeg har bagt "verdens bedste brød" i årevis, så forsvinder franskbrødet alligevel hurtigere når jeg bager det :-S Så der må jo være et eller andet ved det som holder. Jeg bruger ofte denne simple og hurtige opskrift som aldrig fejler, og som ikke kræver andet end en almindelig ovn. Den giver et godt franskbrød i løbet af 2 timer.

Franskbrød - den klassiske opskrift

Klassisk franskbrød

Ingredienser

  • 25 gram gær (½ pakke)
  • 3 dl mælk
  • 25 gram smør
  • 1 tsk salt
  • 400 gram mel

Fremgangsmåde

Blanding

Smuldr gæret i en skål.

Opløs gæret med ca. ½ dl af mælken.

Smelt smørret i en lille gryde. Det skal ikke bruse for meget, og må slet ikke blive brunt.

Hæld resten af mælken i gryden med det smeltede smør.

Mælk og smør blandingen skulle gerne være lillefingervarm så.

Bland alle ingredienser i skålen.

Æltning

Ælt i ca. 10 minutter. (jeg bruger maskine.)

Hævning

Lad det hæve i ca. 30 minutter til dobbelt størrelse.

Forming

Form brødet til en kugle ved at skubbe det ind i sig selv fra bunden af. Fortsæt til overfladen er stram.

Hvis det er blevet svært at arbejde med, så lad det hvile i 10 minutter.

Pres derefter brødet aflangt ved at folde det på midten, og løst klemme det sammen. Gør det en 3-5 gange og afslut med at klemme der hård sammen der hvor der er en fold.

Rul brødet tyndt indtil det er lige så langt som bradepanden er bred. Ca. 30-40 cm.

Brug så lidt mel som muligt så det ikke klistrer til bord eller fingre.

Læg det på et stykke  bagepapir.

Der er en generel video om forming af brød her.

Efterhævning

Lad det hæve ca. 30 minutter mere.

Pensling

Pensel hele den synlige overflade med lidt mælk.

Snitning

Snit brødet med en skarp kniv eller en brødkniv. Jeg plejer at bruge en brødkniv.

Bagning

Bages  ca. 30 minutter ved 180 grader varmluft, eller 200 grader alm.

Afkøling

Køles mindst 20 minutter inden der spises ...! :-)

Noter

Det største problem med hjemmebagt franskbrød er ofte at det falder sammen og bliver fladt. Det sker typisk hvis man ikke har gjort sin forming ordentligt.  Den stramme overflade som formningen giver er med til at franskbrødet hæver opad.

Når brødet hæver kan der nemt dannes en tynd tør skorpe på dejen. Den gør at brødet ikke kan vokse inde i ovnen. Man snitter derfor for at bryde den skorpe. Gør man ikke det bliver brødet ikke så luftigt og stort.

Når man starter med at ælte kan dejen godt virke lidt for våd og klistret, men det forsvinder imens man ælter. Mælken bliver æltet ind i melet. Jeg vil stærkt anbefale en røremaskine. Det er meget nemmere.

Denne form for franskbrød er hurtig og nem at lave. I hvert fald hvis man har en røremaskine. Desværre betyder det også at man ikke får alt smagen frem i melet. Det er derfor man bruger mælk og smør som har smag indbygget.

Du kan evt. drysse med birkes efter du har penslet med mælk. 

Der er en opskrift på langtidhævet franskbrød her

Handlinger tilknyttet webside

Video

Skrevet af Anonym bruger den 19/01 2012 22:18
Det glæder jeg mig til at prøve, men hvor ville det være dejligt med en video der viser forming (er blevet afhængig af dine videoer og kan nu slet ikke læse en opskrift uden at lede efter levende billeder ;)

Video

Skrevet af Max M den 19/01 2012 22:47
Jeg har tænkt på det, men har overvejet at lave en generel vejledning i stedet for som passer til alle brød. Som den jeg beskriver i mine artikler om bagning.

Enig

Skrevet af Anonym bruger den 21/01 2012 12:55
Ja enig videoen mangler simpelthen!!

Enig

Skrevet af Max M den 21/01 2012 18:52
I er simpelthen for forkælede ;-)

Fold og træk eller stræk eller...eller ??

Skrevet af Peter Christensen den 22/01 2012 12:06
Hej Max.
Ja vi er forkælede herinde...med alt den gode mad du "tvinger" os til at lave, hvordan kan det blive anderledes ??
Den der vejledning til at folde, trykke trække skubbe brødet til slut....det giver altså ikke heeelt god fornuft, har et brød stående til hævning nu..det giver dig 23 minutter til at uploade en video ;-)
Peter

Fold og træk eller stræk eller...eller ??

Skrevet af Max M den 22/01 2012 19:39
Jeg hører jer, og er enig i at det er svært at beskrive uden video ...

Jeg skal sørge for at få noget formning filmet snart. Ikke i dag dog :-S

Vil prøve at gøre det i løbet af denne uge, men kan ikke garantere det.

Fold og træk eller stræk eller...eller ??

Skrevet af Anonym bruger den 23/01 2012 20:20
Ovennævnte brød blev meget fint, på trods af manglende video...helt sikker max mormor faktor, helt hvidt franskbrød..indsæt tandsmør, ost og marmelade her...
Jeg får dog en meget blød, ( men dog stadig lækker overflade på brødet), er der et godt råd til en sprød skorpe uden at brødet bages tørt ??

Fold og træk eller stræk eller...eller ??

Skrevet af Max M den 23/01 2012 23:39
jeg syntes det er stort set umuligt at få bagernes tynde og glassprøde skorpe uden en dampovn. Men jeg arbejder stadigvæk på teknikken.

mel-mængde

Skrevet af Anonym bruger den 06/03 2012 15:27
Hej Max
skal der stå 400 gram mel - skulle det ikke være 600 gram? Det bliver en meget meget blød dej...

Hele familien glæder sig - og forventningerne er i top :)

mel-mængde

Skrevet af Max M den 07/03 2012 12:34
Nej. 400 gram er korrekt. Held dog lykke så...

mel-mængde

Skrevet af Jack Madsen den 10/03 2012 17:42
Hej Max, dejen er altså meget våd og klisteret ?
og slet ikke som dit (Franskbrød - Langtidshævet med våd fordej) den er meget svær at stramme på, faktisk umulig syntes jeg, dan anden opskrift er dejen som den skal være, gad godt se video af hvordan denne dej hånteres :-)

mel-mængde

Skrevet af Jack Madsen den 10/03 2012 23:15
Hmm.. Ved gensyn med opskriften kan jeg se je af uforklarlige årsager har brought 100g smør ha ha, sã det er nok der for, så vil forsøge igen :-)

youghurt i brødet

Skrevet af Anonym bruger den 29/04 2012 14:34
Hej Max
Igen tak for din fantastiske side, som jeg ofte benytter mig af. Nu har jeg prøvet at lave din version af franskbrød i min gasovn og det blev himmelsk :)
MEN kan jeg erstatte noget af væsken(mælken) med yougurt? har ofte slatter stående fra anden madlavning, men ændrer det på forholdene af de andre ingredienser?
Igen Tak for din gode og nemme side :)

youghurt i brødet

Skrevet af Anonym bruger den 29/04 2012 14:34
Hej Max
Igen tak for din fantastiske side, som jeg ofte benytter mig af. Nu har jeg prøvet at lave din version af franskbrød i min gasovn og det blev himmelsk :)
MEN kan jeg erstatte noget af væsken(mælken) med yougurt? har ofte slatter stående fra anden madlavning, men ændrer det på forholdene af de andre ingredienser?
Igen Tak for din gode og nemme side :)
Emner
Bagning (68)
Cupcake (11)
Dessert (63)
Eksotisk (18)
Frugt (10)
Gærbrød (11)
Hovedret (11)
Julemad (20)
Kage (65)
Kød (28)
Morgenmad (5)
Sauce (22)
Snack (1)
Sous vide (2)
Stivelse (11)
Suppe (14)
Surdej (4)
Vegetar (12)
 
Doner penge og bliv kvalimad sponsor

Kvalimad koster penge at drive. Server, trafik, hosting, videoudstyr, mad, ingredienser osv.

Hvis du kan lide sitet er du velkommen til at dele udgifterne med mig :-D Alle beløb er velkomne, og går direkte til driften.

 
 
Seneste diskussions indlæg
Foie gras er ikke godt for dyrene ...
maxm - 2011-12-30 20:04:31
Re: Valg af indbygningsovn
Robert - 2011-12-05 18:32:49
Re: Valg af indbygningsovn
Bageren9600 - 2011-12-05 13:38:04
Re: Valg af indbygningsovn
Graekeren - 2011-11-25 00:36:00
Re: LISS Sifon
fnug5 - 2011-11-21 06:49:18