Mine værktøjer
Du er her: Forside Opskrifter Lam kleftiko - ”Langtidsstegt Lammekølle”

Kød
 
Doner penge?

1 avis: 15,00
1 mad magasin: 50,00
1 måneds netflix: 75,00
1 kogebog: 299,95
1 madkursus: 1.050,00
1 års licens: 2.436,00

ubegrænset kvalimad: du bestemmer!
:-)

mobilepay (ny):
2993 4296

paypal:
 
 

Lam kleftiko - ”Langtidsstegt Lammekølle”

— Arkiveret under

Lam keftiko (lam kleptoman?) er en gammel græsk ret. Det er normalt den ret man tænker på som "stegt lammekølle". Rygtet vil vide at den blev lavet ved at grave et stjålet lam ned i et jordhul fyldt med glohede sten. Lammet blev så dækket til og man kunne hente det stegte kød dagen efter. Ejeren af lammet ville ikke kunne lugte hvor det blev stegt pga. nedgravningen, og man kunne slippe afsted med det.

Lam kleftiko - ”Langtidsstegt Lammekølle”

Lam kleftiko lige ud af ovnen.

Ingredienser

  • 1 Lammekølle
  • ca. 5 + 10 fed hvidløg ialt 15. (du kan bruge mindre.)
  • 3 gulerødder
  • 1 løg
  • 1 pastinak (kan undværes)
  • 2-3 dl rødvin.
  • krydderier - helst friske - brug gerne rigeligt.
    • rosmarin
    • timian
    • oregano
    • persille
  • salt & peber

Fremgangsmåde

Skær de 5 af hvidløgsfeddene i "kiler"

Stik huller i lammekøllen med en lille spids kniv, og stik hvidløgskilerne ind i dem.

Smør køllen ind i olie eller vand, så krydderierne kan sidde fast på den.

Dæk køllen med rigeligt salt og peber.

Hvis du ikke har en tæt gryde eller stegeso som lammekøllen kan være i, så skær to stykker bagepapir der kan gå hele veje rundt om køllen på henholdsvis den korte og lange led.

Læg de to stykker papir i bunden af en dyb bradepande.

Kom grøntsagerne i.

Kom det halve af hvidløgene i.

Kom det halve af krydderurterne i.

Hæld rødvinen i.

Kom lammekøllen i. 

Kom resten af hvidløgene og krydderurterne oven på lammet.

Indpakket lam kleftiko

 

Fold bagepapiret sammen om lammet så det er en så luftæt pakke som muligt.

Jeg plejer at bruge en hæftemaskine til at holde det sammen med. Men bruger du en masse bagepapir, er det ikke nødvendigt.

Bages i 4-5 timer ved 130 grader, eller 10-12 timer ved 100 grader.

Den indre temperatur skal være mindst 75 grader.

Gaffelmørt lam kleftiko

Noter

Hvis køllen er 75 grader så er det mørt men fast. Det er der mange der bedst kan lide. Så skal det skæres med en kniv.

Lammet jeg har fotograferet til denne opskrift fik 12 timer ved 100 grader uden varmluft. Det fik en indre temperatur på 84 grader. Og det var helt supermørt og  som jeg gerne vil have det. 

Det var en meget stor dansk lammekølle på 3½ kg. Mindre køller skal nok ikke have mere end 10 timer.

Lam kleftiko closeup

 

Det blev sat i ovnen om aftenen og stod natten over. Da det var færdigt blev det skilt fra benet med en gaffel, og lagt i et fad sammen med safterne i bunden af bradepanden. Så var det klart til at blive varmet op om aftenen da det skulle spises.

Man kan dog sagtens sætte det over om morgenen og så servere det direkte på benet om aftenen, uden at komme det i et fad først. Men så risikerer man bare at skulle så tideligt op ...

Handlinger tilknyttet webside

Kommentarer

Denne artikel har fået så mange kommentarer (58) at siden er blevet MEGET STOR. Derfor vises kommentarerne ikke med mindre du vælger det. Bare tryk på linket herunder og så kan du se dem. Bemærk at det tager flere sekunder for siden at vises med kommentarer.
Emner
Bagning (98)
Cupcake (11)
Dessert (71)
Eksotisk (20)
Fisk (5)
Frugt (13)
Glutenfri (13)
Gærbrød (30)
Hovedret (34)
Julemad (26)
Kage (81)
Kød (38)
LCHF (9)
Morgenmad (12)
Sauce (25)
Snack (3)
Sous vide (2)
Stivelse (12)
Suppe (18)
Surdej (4)
Vegetar (43)
 
 
Doner penge og bliv kvalimad sponsor

Kvalimad koster penge at drive. Server, trafik, hosting, videoudstyr, mad, ingredienser osv.

Hvis du kan lide sitet er du velkommen til at dele udgifterne med mig :-D Alle beløb er velkomne, og går direkte til driften.

mobilepay (ny):
2993 4296

paypal: