0
af: Max M Rasmussen
@
delt

Rabarberchutney

Chutney er et super tilbehør til både krydrede indiske retter og danske simreretter. Og Boller i karry. Den mest kendte er nok mangochutney, men rabarberchutney er mindst lige så godt, og en rigtig god variation.

Ingredienser

  • 3-4 løg
  • 1 spsk smagsfri olie
  • 1 stang kanel
  • 2 stk laurbærblade
  • 1 stk stjerneanis
  • ½ tsk stødt kardemomme
  • 1 bundt rabarber (8-10 stk) (500 g)
  • 1 dl sukker
  • 1 citron, saft af
  • 10-15 (50 g - 100 g) dadler, udstenede
  • 1 god stor knold (100 g) ingefær, skrællet

Metode

Skær løgene i små tern. Lad dem simre i olien indtil de er bløde.

Skræl ingefæren og skær den i små tern.

Rens, udsten og skær rabarber og dadler i nogenlunde lige store stykker.

Når løgene er blevet bløde, så tilsæt krydderierne og ingefæren. Lad det simre nogle minutter.

Tilsæt rabarber og dadlerne og lad det hele simre i ca. 15 minutter.

Tilsæt sukker og citronsaften. Lad det simre et par minutter mere, og smag så til. 

Hæld på glas og sæt dem på køl. Der holder det ca. en uge. Kan også fryses.

Noter

Man kan bruge sennepspulver, wasabi, chili eller peberrod i stedet for ingefær til at gøre chutney stærk med. Jeg foretrækker ingefær eller wasabi/peberrod.

Hvis du gerne vil have det skal holde sig i længere tid, så skold glassene inden du kommer chutney i. Hvis du oven i købet koger glassene en 15 minutter med chutney i når de er lukkede, så kan det holde sig i op til et år. Men vær forsigtig med hvilke glas du bruger. De skal være beregnet til der.

Rabarberchutney - Max M Rasmussen
Rabarberchutney - filmet med drone - Max M Rasmussen
Ingredienserne før klargøring - Max M Rasmussen
Ingredienserne gjort klar - Max M Rasmussen